Ministeriet ser ingen problemer i netudgaven af skolelov
Kontorchef i Undervisningsministeriet Ole Hvilsom Larsen fastholder, at den nyeste version af folkeskoleloven er på ministeriets hjemmeside. Han ser intet problem i, at de seneste ændringer ligger for sig selv oven over en tidligere udgave af loven.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Ændringerne ligger oven for bekendtgørelsen. Det kunne ikke være nemmere", siger Ole Hvilsom Larsen til folkeskolen.dk.
En søgning på folkeskoleloven på Undervisningsministeriets hjemmeside giver teksten fra en lovbekendtgørelse fra 26. januar 2005. Lige over første kapitel af loven ligger 'Senere ændringer til forskriften', og her kan man så finde de seneste fem ændringer. For at få et klart billede af den gældende lov, skal man altså stykke de fem ændringer sammen med teksten. Men det er ifølge kontorchef i Undervisningsministeriet Ole Hvilsom Larsen helt normal praksis.
"Alternativet er, at man skal ud og slå op i Lovtidende, som fylder en hyldemeter hvert år, og så hive hver ændring frem. Det kan jeg forstå, hvis nogen synes, ikke er så nemt. Det her er bare et klik", siger han. Ole Hvilsom Larsen kan godt se vigtigheden af, at lærerne kan finde folkeskoleloven, men han mener også, at det er nemt, når ændringerne ligger lige ved siden af loven.
Undervisningsministeriets hjemmeside benytter sig af internetdatabasen Retsinfo, som viser, hvad der er blevet trykt i Lovtidende. En samlet udgave af loven med de nyeste ændringer kræver en ny lovbekendtgørelse underskrevet af undervisningsministeren og offentliggjort i Lovtidende. Det skete ikke umiddelbart efter, at de nationale test blev besluttet, eller da loven fik ny formålsparagraf.
"Vi laver en ny lovbekendtgørelse, når der har hobet sig et par lovændringer op. Man kan jo altid diskutere, hvor ofte man skal lave nye lovbekendtgørelser. Vi gør det, når vi skønner, at der er behov for det, og det vil typisk sige efter et par lovændringer", forklarer Ole Hvilsom Larsen.
Den fulde tekst er klar til januar
Folketinget har vedtaget fem ændringer siden den udgave af folkeskoleloven, som optræder på ministeriets hjemmeside - den første fra 6. juni 2005 og den seneste fra 9. juni i år. Initiativet til en ny bekendtgørelse er taget i dette efterår, og Ole Hvilsom Larsen forventer, at den vil være klar på hjemmesiden i løbet af januar.
"Vi kan ikke skubbe alt til side for at lave en lovbekendtgørelse. Det skal passe ind med prioriteringen af sager i øvrigt. Jeg mener, at det er et rimeligt skøn, vi har lavet. Og det er helt normalt. Jeg kan nemt give dig ti eksempler på lovbekendtgørelser, der indeholder flere end fem ændringer. For eksempel er statsskatteloven fra 1906 og der har aldrig været lavet en lovbekendtgørelse til trods for, at den bliver ændret jævnligt", siger Ole Hvilsom Larsen.
