Pædagogisk leder på Gasværksvejens Skole Lisbet Funch lagde skole til, da 24 medlemmer af en ny tænketank mødtes for første gang i maj. Hun repræsenterer sammen med madkundskabslærer på Tølløse Skole Tomas Nagel praktikerne fra folkeskolen i tænketanken. Det er videns- og forandringsinstitutionen Madkulturen, der har taget initiativ til og sammensat tænketanken for at gøre opmærksom på, at maden i skolen har brug for at blive opprioriteret.

Lige netop det budskab brænder Lisbet Funch for.

”De praktisk-musiske fag har været ofre for skiftende politiske vinde. Jeg håber, at det betyder noget, at rette opmærksomheden mod det og vise, hvordan lærere og elever tænker. Det kan være med til at påvirke ikke bare de politiske beslutningstagere, men også beslutningstagerne på skolerne”, siger hun og peger på, at selv om Gasværksvejens Skole prioriterer de praktisk-musiske fag højt, så er der skoler, hvor de ofte ofres, når skemaerne på skal gå op.

”Der er masser af vilje, og der er masser af steder, hvor interessen og intentionen hos skoleledelsen er at prioritere de praktisk-musiske fag, men når man sidder med alle fag, og det skal gå op, så lider fagene under, at de ikke er så højt prioriteret i hierarkiet”.

En god udvikling er, at de praktisk-musiske valgfag er blevet obligatoriske, og eleverne dermed får flere timer i dem, mener Lisbet Funch. Og her topper madkundskab ofte listen som populæreste fag, når eleverne skal vælge.

”Der er rigtig mange elever, der vælger det. Det betyder også, at der er mange, der bliver skuffede, hvis en skole ikke kan oprette to hold, selv om der er elever til to hold”, siger hun.

Kampen for skolemad

Men det er ikke kun madkundskabsfaget, som tænketanken vil kæmpe for, bliver opprioriteret på skolerne. Det er også maden, som spises på skolen. Gasværksvejens Skole er en af København Kommunes madskoler, hvilket betyder, at eleverne får tilbudt at købe skolemad hver dag, og at eleverne på mellemtrinnet er med i køkkenet sammen med skolens kokke, når skolemaden tilberedes. Skolen har fokus på fællesskabet og dannelsen i måltidet.

Lisbet Funch har været projektleder på madskolen i de 12 år, den har eksisteret på Gasværksvejens Skole.

Madkulturen kræver handling: Opprioriter madkundskab i folkeskolen

”Den her del handler ikke vildt meget om den klassiske madkundskabsundervisning, men om at få udbredt madkundskab som færdighed og som et dannelsesfag til hele skolen ved at sprede arbejdet med fagets færdigheder ud gennem hele skoleforløbet. Man skal som menneske i samfundet i dag kunne nogle ting i forhold til mad, som jeg mener, at vi er gode til at give eleverne med herfra. Det er en opgave, som jeg mener, man mange steder underprioriterer”.

Hun så gerne, at der i Danmark kom skolemad, som man ser det i andre lande.

”Det er måske en utopisk drøm, men det ville da være et kæmpe scoop, hvis den her tænketank kunne føre til en reel diskussion om, man kan tilbyde alle børn mad på skoler”, siger hun og understreger, at det i så fald er vigtigt at have fokus på madens kvalitet.

Til gavn for samfundet

Da medlemmerne af tænketanken på første møde blev Madkulturens undersøgelse af faget madkundskab gennemgået. og medlemmerne delte deres visioner blev netop at afskaffe madpakken og indføre madkundskab gennem alle ni skoleår nævn.

Madkulturens direktør Judith Kyst mener, at opprioritering af maden i skolerne kan få store gavnlige effekter i hele samfundet.

”Det går den gale vej med madlavningen i de danske hjem, og børnene er stadig sjældnere med i køkkenet. Samtidig er det langt fra alle forældre, som kan levere gode forbilleder for fremtidens madvaner. Skolen bliver nødt til at spille en vigtig rolle i maddannelsen, men som rammerne er i dag, er det op ad bakke”, lyder det fra Judith Kyst.