"Mig bekendt er der ingen af de involverede, som på noget tidspunkt har påstået andet. Enkeltstående tv-speak kan selvfølgelig ofte virke meget generaliserende, og tv bør selvfølgelig ikke forsimple pædagogiske budskaber i et omfang, så meningen går tabt. Vi skal gøre tingene så simple, som muligt - men ikke simplere", lyder svaret fra forskningsdirektør og lektor Hans Henrik Knoop. Derfor kan han ikke se nødvendigheden af den kritik, som tænketanken Sophia har rettet imod den pædagogiske reality-tv-serie, hvor ni læsesvage elever blev løftet i løbet af tre uger. I aften starter serien 'Skolen' efter samme koncept, hvor en hel skole skal løftes fagligt i løbet af 100 dage.

Ifølge Hans Henrik Knoop virkede 'Plan B' - de ni elever blev meget bedre til at læse og skrive først og fremmest på grund af et enkelt overordnet princip:

"Tag mest muligt, men lige meget, hensyn til det individuelle og det fælles". I en mail til folkeskolen.dk opregner han, hvad dette princip indebærer:

"At tage hensyn til det individuelle her bl.a., at man i skolen tilgodeser hver enkelt elevs behov for:

. harmonisk fysisk vækst (kost, motion og søvn) og psykisk vækst (læring og kreativitet)

. passende frihed til at vælge

. minimering af ventetider

. at forfølge sine personlige og faglige interesser

. at bruge intellektuelle og personlige styrkesider

. at bruge sine mest effektive læringsmåder/læringsstile

. passende forventninger fra voksne (der indirekte fortæller eleven, at vedkommende betyder noget og kan noget)

. positive emotioner (grundlag for lære), nydelsesfuldt engagement (direkte motivation for at lære) og mening (indirekte motivation for at lære)

. at være kreativ og derved bidrage værdifuldt

. at agere trygt og effektivt i forhold til skrevne og uskrevne love

. at være del af en olympisk skolekultur, hvor alle vinder ved at være med, og alle har lyst til fortsat deltagelse

. længerevarende samvær med troværdige voksne der både inspirerer til positivt medspil (dialog, efterligning etc.) og positivt modspil (diskussion, kreativitet etc.)

Og at tage hensyn til det fælles betyder her bl.a., at lærere, pædagoger og forældre gør, hvad de kan, for:

. at hver enkelt elev finder det meningsfuldt (velbegrundet/legitimt) og engagerende (nydelsesfuldt) at tage hensyn til andre - og er i stand til umiddelbart at vurdere effekten af egne hensyns-baserede handlinger, så handlingerne virker opmuntrende, hvis de lykkes, og hurtigt kan justeres, hvis de mislykkes

. at undervisningens indhold fremstår velvalgt i forhold til samfundets beståen og videreudvikling

. at lærernes og pædagogernes arbejdsvilkår er optimale, så samfundets interesser gennem pædagogikken tilgodeses bedst muligt"