I en årrække er skolernes rene karaktergennemsnit ved afgangsprøverne allerede blevet offentliggjort af Undervisningsministeriet, men ikke i en ranglisteform.

Som noget nyt vil ministeriet nu også offentliggøre, hvordan skolerne klarer sig, gennemsnittet er blevet socialt korrigeret. For eksempel bliver forældrenes baggrund taget ind i regnestykket, så skoler fra belastede områder får et højere snit, end de får på de statistisk rene ranglister.

Skal hjælpe forældrene

Den nye rangliste skal ses som en hjælp til forældrene, når de skal vælge imellem landets 1600 danske privat- og folkeskoler.

"Forældrene har krav på at vide, hvordan børnenes skole klarer sig. Er man i tvivl om, hvilken skole man skal vælge, kan man bruge den nye åbenhed, som ranglisten udgør", sagde Troels Lund Poulsen, til Berlingske, da han varslede de nye ranglister.

Dengang blev det fulgt op med et løfte om, at ranglisterne ville være klar til skolestart, men den tidsfrist bliver ikke nået. Undervisningsministeriet oplyser i dag til Folkeskolen.dk, at ranglisterne vil være klar indenfor de næste par uger.

Siger intet om skolen

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, tror ikke på ideen.

"Jeg har været lærer i mange år, og jeg har haft velfungerende klasser, der klarede sig godt. Året efter kunne jeg så være i en klasse med en anden elevsammensætning, hvor klassen ikke kom til at fungere og eleverne ikke klarede sig så godt til afgangseksamenen. Men det betyder ikke, at jeg var blevet en dårligere lærer, eller at skolen var blevet en dårligere skole. Det siger ikke noget om skolernes kvalitet", siger Anders Bondo Christensen til Folkeskolen.dk

Forslaget harmonerer fint med De Konservatives forslag om karakterer allerede fra 1. klasse. I det hele taget er det store fokus på tal og tabeller ikke gyldigt for Anders Bondo Christensen, for det drejer sig om levende mennesker.

Gør forældrene til forbrugere

Udover at ranglisterne ifølge Anders Bondo Christensen ikke siger noget om, hvor god en skole er, ændrer det også den måde forældrene opfatter skolen.

"Ranglisterne gør folkeskolen til et forbrugsobjekt. Forældrene kan så vælge en skole, hvor eleverne klarer sig godt, i stedet for at gå ind i arbejdet med at løfte den klasse som deres barn er havnet i", siger Anders Bondo Christensen.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini er bekymret over, at det vil være ranglister på for tyndt et grundlag.

"Med sådan en rangliste vil staten jo blåstemple nogle skoler som gode på grundlag af nogle få, begrænsede kompetencer", siger hun til Folkeskolen.dk.