Lolland vil åbne international folkeskole

Siden 2015 har det været muligt for danske kommuner at oprette internationale skoler via en lovgivning, der blev vedtaget trods Dansk Folkepartis beskyldninger for brud på folkeskoleforliget. Interessen har ikke været stor, men Lolland Kommune vil åbne en international skole i august 2021 i forbindelse med Fehmern-byggeriet. "Den giver os en spændende mulighed for at invitere internationale borgere ind i den danske kultur, og samtidig får vores danske elever en chance for at tage en international uddannelse, som fører til flere jobmuligheder i den globaliserede verden, vi lever i", siger formand for Børne- og Skoleudvalget Signe Lund.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Pressemeddelelse fra Lolland Kommune

Powered by Labrador CMS