Init. - et blog-indlæg, der beskrev 1 dansk ung persons oplevelse af et konfirmations-ritual i Tyskland: "Under min udveksling til Tyskland skulle min tysker, Marcel, konfirmeres. Det var en meget anden oplevelse end en konfirmation i Danmark. I Danmark er vi vant til at konfirmanden er i centrum, sidder for bordenden med forældrene på, hver side, der bliver sunget sange og holdt taler for en. Man er selve festens midtpunkt. I Tyskland var det meget anderledes. Man kom bare, fik lidt at spise og så skete der faktisk ikke mere. Folk var der ikke mere end et par timer. Det var ikke en speciel og anderledes dag, som det jo er i Danmark. Det kunne ligeså godt bare have været et lille familie arrangement Der var også kun omkring 15 gæster. Det var i det hele taget meget uformelt.  To af mine danske veninder deltog også i konfirmationen og vi blev enige om at det var virkelig kedeligt. som sagt var der ikke noget specielt ved dagen."

Og hertil et indlæg til blog-indlægget.  Hvor skribenten søger at "komme ind bag ved det umiddelbart anderledes, underlige, kedelige, uinteressante" : "I katolske lande (Tyskland m.fl.), er der typisk en stor fest, som kaldes bl.a. "first communion". "First Communion" fejres på niveau med den protestantiske konfirmation i DK - forskellen er at ritualet er fastsat til at ske nogle år før ritualet er fastsat til at ske i DK. Så, det den danske person her oplevede, var egtl. blot en "forskel i tidspunkt/alder for ritualet". Ritualet er officielt en bekræftelse af dåben, i begge tilfælde / kulturer / lande / "religions-konstruktioner". I DK er der også, herudover, uofficielt opstået en sekulær/verdslig del (udenom kirken): Hvor konfirmationen ses som et "overgangs-ritual, fra barn til voksen".

Bl.a. sådanne "Ritual-Forskelle" forekommer interessante og af bloggeren her "underligt / kedeligt" (da hun ikke oplever ritualet, men en "lille skygge af hoved-ritualet"). Illustrativt ekempel af Ritual-Forskelle - med årlig fejring, på forskellige "mærkedage" - Fødselsdage, Navnedage : - f.eks. er fødselsdage ikke noget, der fejres i en del katolske lande.

- I stedet fejrer man Navnedagen - en dag, som man deler med andre med samme navn, helt uafhængig af hvornår man er født. - fejringen af navnedage er i samme grad og omfang som vores fødselsdag - og har nogle gange karakter af "åbent hus", OVENI selve fejringen/festen. - med "åbent hus delen" kombinerer man det "officielle / ritualet / festen" (med pænt tøj, etc.) med "at komme forbi og hilse socialt og hjerteligt, med hjerte og empati som basis".

Så, når man ser "riter/ritualer" udspille sig - så er man udfordret. Uden at spørge ind, men blot se og undres, bliver det let til "hvorfor gør de ikke det, vi gør". Praksis, som man ved at være nysgerrig kan finde frem til, er at andre lande har hver deres placeringer af næsten de samme "ritualer".

Samtidig KAN graden og omfanget af en rituel fejring godt variere: - et rigtigt godt eksempel er et Bryllup.  Det er nogle steder markant større og længere-varende, end i DK.  Kirke-delen af ritualet, kan være på flere timer, med seriøsitet - og rammen i form af forberedelserne og f.eks. "afhentning af bruden" samt festen derefter, kan være markant større. - bryllups-festen kan f.eks. strække sig over 2-3 dage - hvor børnene f.eks. ikke er med 1. dag (hvor der festes som i DK), og børnene så er med efterfølgende (i afslappede, men stadigvæk festlige rammer, hvor personlige indfald og karaktertræk bærer festen igennem - dvs. med plads til masser af hygge, spontanitet, etc.)." PERSPEKTIVERINGEN - dvs. RELEVANSEN IFT. SKOLE-INSTITUTIONEN : - vi kan lære elever at være "pro-aktive" (spørge ind, blive klog på årsager til forskelle - her delta-tidspunktet for en Rituel-Fejring/Fest). - og, vi kan lære elever at gøre det, de får besked på - og så ikke belønne elever selv "at mærke efter - lære elever IKKE at være nysgerrige på det der ikke passer ind - og IKKE med hjertet/indefra-styret gå ind i det anderledes.

- Udvekslings-personen (bloggeren) skriver tilsyneladende ikke med nysgerrighed, rummelighed som "basis", men mere som "det anderledes er underligt, uinteressant og kedeligt, og mindre værd".  Hun er egtl. meget almindelig (dansk), i hendes tilgang.

- jeg har, som en parallel til blog-kontrasten, set en god del anderledes børn i folkeskolen og i dagtilbud - som på samme måde skilles ud, bliver uinteressante og problematiske.  Deres anderledeshed, ses oftest ikke som andet end irriterende, forstyrrende, selvforskyldt, familiært-forårsaget - og de og deres familie bliver ofte udskilt, og ender ofte som ensomme skoleskiftere, med negativ trivsel og livsbane.

- kunne vi gøre det her anderledes?  Eller er det et grundvilkår, at vores skole-institutioner, ikke er rummelige og nødvendigvis må lære elever at de skal være som flertallet, og ikke må skille sig ud - for ellers ender de på et oftest negativt sidespor i livet (som ingen forbindelse har til det der er sket i bl.a. skole-konteksten)? ... som underlige, kedelige, uinteressante, afvigere, etc...