Det stærke danske nationalsymbol, den kompromisløse erobrer eller den autentiske grillpølse-ambassadør. Vikingefiguren er et af de mest hyppige eksempler på historiebrug.
Det stærke danske nationalsymbol, den kompromisløse erobrer eller den autentiske grillpølse-ambassadør. Vikingefiguren er et af de mest hyppige eksempler på historiebrug.

Historiebrug er både kanonpunkter og pølsevikinger

Undervisning i historiebrug skal gøre eleverne bevidste om, hvordan historie bruges. Samtidig var det temaet på en historiefags-konference i Vejle i fredags, som var arrangeret af Historiedidaktisk Netværk.

Publiceret
75 historiefaglærere var mødt op til konferencen 'historiebrug i øjenhøjde', som blev holdt i Rødkilde Gymnasium i Vejle. Foto: Mikkel Medom
75 historiefaglærere var mødt op til konferencen 'historiebrug i øjenhøjde', som blev holdt i Rødkilde Gymnasium i Vejle. Foto: Mikkel Medom
Rune Christiansen fra læreruddannelsen i Aarhus mener, at historieundervisningen i højere grad skal give eleverne noget, som de kan bruge i deres eget liv.    Foto: Mikkel Medom
Rune Christiansen fra læreruddannelsen i Aarhus mener, at historieundervisningen i højere grad skal give eleverne noget, som de kan bruge i deres eget liv. Foto: Mikkel Medom
Winnie Færk holder sit oplæg om, hvordan brugen af historien ændrer sig igennem tiden.
Winnie Færk holder sit oplæg om, hvordan brugen af historien ændrer sig igennem tiden.
Lærerne blev kort før middag inddelt i små workshops, hvor de diskuterede historiebrug i undervisningen.
Lærerne blev kort før middag inddelt i små workshops, hvor de diskuterede historiebrug i undervisningen.
Her ses et af Winnie Færks eksempler på historiebrug, som ændrer sig med tiden. Hver af disse tre film tager udgangspunkt i forskellige grundfortællinger.
Her ses et af Winnie Færks eksempler på historiebrug, som ændrer sig med tiden. Hver af disse tre film tager udgangspunkt i forskellige grundfortællinger.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det er jo ikke fordi, der er noget galt med viden". Sådan siger Rune Christensen, der er lektor i historiedidaktik ved læreruddannelsen i Aarhus og som var en af oplægsholderne på historiekonferencen, der fandt sted på Rødkilde Gymnasium i fredags.

"Det kan bare ikke være fagets eneste mål at huske mest udenad".

Historiekonferencens tema var dette år historiebrug, som på det seneste har vundet tiltagende indpas i folkeskolens undervisning. Men hvad er historiebrug egentlig?

"Det er læren om, hvordan vi selv og andre bruger forskellige fortidsfortolkninger", lyder det fra Rune Christensen, som er klar med eksempler på forskellige former for historiebrug. Den kommercielle historiebrug, hvor et lysende eksempel er vikingen på Gøl-pølserne. Den politiske og ideologiske historiebrug, som da Anders Fogh Rasmussen brugte den danske samarbejdspolitik under Anden Verdenskrig som et eksempel på amoralsk passivitet, og den metodiske historiebrug som kan eksemplificeres ved kildekritik og samtidsanalyse.

Kanonpunkterne er således også historiebrug. Man har taget et valg om, at særlige elementer af den danske fortælling skal bruges aktivt til at fremme elevernes forståelse af fortiden, og således er historien sat i brug. Undervisningen i historiebrug handler derfor om at gøre eleverne bevidste om, hvordan de selv og andre bruger historien, samt hvilke motiver der kan ligge bag.

Historiebrug får større plads i nye Fælles Mål

Livsrelevant historiebrug

Rune Christiansen er ikke bange for at indtage hele gulvet mellem de to brede stolerækker i den store festsal på Rødkilde Gymnasium, som sætter scenen for det historiske arrangement. Han annoncerer, at han med sit oplæg ønsker at provokere for at skabe debat.

"Men hvilken historiebrugsform står svagest i undervisningen?", spørger Rune Christiansen. "Den mennesker bruger mest til at forstå deres eget liv. Det, vi arbejder med i historiefaget, skal være vedkommende og på en eller anden måde livsrelevant for eleverne. Hvis eleverne samtidig oplever, at deres viden kun har relevans inden for skolekontekst, så har vi spildt elevernes tid".

Men er det underviserens rolle at sørge for, at eleven skal kunne anvende sin viden på omverdenen?

"Hvis man har den fastlåste tankpasserpædagogik, hvor man mener, at lærerens opgave kun består i at tilføre en vis mængde viden, som eleverne så skal omsætte til noget nyttigt på egen hånd, så bliver man en dårlig lærer".

"Historiebrug kan bruges til at give eleverne forståelse for den bygning, de bor i", siger Rune Christiansen, "eller give dem perspektiv på deres ophav, så de pludselig forstår deres morfar, når han har visse idéer om, hvad en mand skal kunne, fordi han er rundet af en anden tidsalder. Historie skal på en eller anden måde give hjælp til at forklare ens liv og verden. Hvis det bare bliver til udenadslære, så forsvinder den".

Fortiden er død, men historien lever

"Mange elever har den forestilling, at historierne om vores fortid allerede er skrevet på forhånd", siger Winnie Færk, der er underviser på Espergærde Gymnasium og den anden oplægsholder på konferencen.

"Historiebrug kan vise eleverne, at historiefaget ikke peger bagud mod en fortid, der ligger fast. Tværtimod har historiebrug fokus på, når fortid aktualiseres i en nutidig sammenhæng med mulige konsekvenser for vores fremtid".

Hun påpeger, at det er vigtigt at skelne mellem historie og fortid. "Fortid er det, der er sket op til nu. Den er som sådan væk. Historie er erindringer, fortolkninger og fortællinger af det fortidige. Vores fortid ændrer sig ikke, men det gør vores historier om den".

Hun giver et eksempel på historiens omskiftelighed:

"Den dansk-norske præst Hans Egede blev i lang tid opfattet som en identitetsskabende forgangsmand for beboerne i Grønland, og i lang tid stod hans statue og tronede som eneste monument i 'kolonihaven' i Nuuk. Men som tiden gik, blev den grønlandske selvforståelse koblet tættere på tiden før den danske indflydelse, og i 2007 blev skulpturen af Havets Moder opført i samme område ikke langt fra Hans Egedes monument. I 2012 blev Hans Egede skulpturen overhældt med rød maling, hvilket kan ses som et eksempel på, at visse grønlandske grupperinger nu nærmere ser Hans Egede som kolonist end som apostel".

Historieundervisningen skal ikke spilde skolens tid

Historiebrug som katalysator

Winnie Færk og Rune Christiansen har fremlagt deres pointer, og turen er nu kommet til, at de fremmødte lærere skal fordele sig i grupper, hvor de sammen skal diskutere forskellige spørgsmål om historiebrug i undervisningen. Et af spørgsmålene lyder blandt andet på, hvor stor en mængde viden om historien eleverne bør have, før de kan kaste sig ud i at arbejde med brugen af deres viden.

"Min oplevelse er, at man faktisk godt kan starte helt fra bunden med historiebrug", siger én af de fremmødte grundskolelærere. "Den nutidige brug af historien kan være en indgang til at lære eleverne om selve den historiske begivenhed".

Samtidig bliver der sat fokus på den praktiske implementering af historiebrug i undervisningen, der godt kan vanskeliggøres af de mange mål og forventninger for faget.

"De obligatoriske temamængder bliver nødt til at være mindre", siger en anden lærer i den gruppe, som har samlet sig ved stolerækkerne i midten af festsalen.

"Det kan være svært at arbejde med historiebrug, når undervisningens punkter samtidig skal måles og vejes, og man føler lidt, at man bliver pustet i nakken".

Fortiden står ikke mejslet i sten

"Vi kunne have valgt både fake news og Donald Trump", siger Rikke Alberg Peters, der er adjunkt ved Historie-Lab, som er blandt arrangørerne af konferencen. "Men vi blev enige om, at det skulle omhandle noget historiedidaktisk, og det ser ud til, at vi har ramt plet, for der er virkelig kommet mange forskellige lærere", siger hun med en henvisning til, at der er en næsten lige fordeling mellem grundskolelærere og gymnasielærere blandt de 75 fremmødte historieundervisere.

"Det, som god historiebrug i undervisningen kan vise eleverne, er jo netop, at historie er meget vores fortolkning og vores efterrationaliseringer af, hvad der er foregået engang i en levet fortid, som jo ikke eksisterer mere", siger hun "Det er jo med til at vise eleverne, at vores historiebøger og fortællinger om fortiden aldrig slår mejslet i sten som en sandhed".

Samtidig mener Rikke Alberg Peters, at historiebrug kan være et værktøj, som eleverne kan bruges til at navigere i en medievirkelighed, der i høj grad er præget af selektiv historieforståelse.

"Her skal eleverne også igennem en anden disciplin, nemlig kildekritik. De skal lære, at der er nogle fortolkninger af fortiden, som er mere plausible end andre".

Ny bog: Historie har ingen værdi (i sig selv)

Lad eleven tage på kritisk besøg i fortiden.

Men selvom Rune Christiansen mener, at historieundervisningen fra tid til anden falder ned mellem to stole, synes han ikke, at historiefaget befinder sig i en identitetskrise.

"Jeg synes tværtimod, at historiefaget har en meget levende og meget stærk tradition for at beskrive, hvad vi skal bruge faget til. Jeg tror snarere problemet er, at vi vil rigtig meget med historiefaget på samme tid", siger han og påpeger, at uforenligheden mellem historiefagets dimensioner først opstår, når man siger til eleverne, at der findes én sand fortælling, og derefter beder dem om at forholde sig kritisk til faget.

"Det er vigtigt at klargøre, hvad man gerne vil med undervisningen. Skal det være en assimilativ undervisning, som skal lære dem at passe ind i en bestemt kulturkreds og et bestemt samfund, som de i forvejen kender, eller skal de mere have lært at tænke kritisk og nogle gange modsatrettet?"

Winnie Færk er enig, men mener også, at historie nogle gange kan indbyde til refleksion og omtanke hos eleverne, selvom emnet ikke nødvendigvis relaterer sig direkte til deres livsverden.

"Jeg synes nogle gange godt, at der kan være en pointe i, at man kan tage områder op, som umiddelbart ikke synes vedkommende i nutiden og vise eleverne, at der er en anden verden i fortiden, som de kan tage på besøg i. Det kan muligvis være inspirerende og sætte elevens egen livshistorie i relief". 

Powered by Labrador CMS