Et stort forskningsprojekt om fællessang har fundet, at 48 procent af de voksne danskere ikke oplever, at de selv synger særligt godt.
Det er alarmerende, lyder det fra en af forskeren bag, seniorforsker på det nyoprettede Enhed for Sangforskning ved Aarhus Universitet Lea Wierød Borčak.
”Følelsen af ikke at kunne synge kan udvikle sig til det,
som en norsk forsker har kaldt ’stemmeskam’. Vi kan ikke sige med sikkerhed,
hvad der er årsagen til at tallet er så højt. Men jeg kan give en række bud ud
fra de svar, vi har fået”.
Ifølge sangforskeren kan alle lære at synge, og hun mener, at alle bør lære at synge.
”Sang er en grundmenneskelig udtryksform. Spædbørn synger før de lærer at tale, det er vores første kommunikationsform. Den er dybt forbundet med vores identitet som mennesker”, siger hun.
Har ophøjet sang til at være for særligt talentfulde
Lea Wierød Borčak peger på, at der er en langstrakt kulturhistorisk
bagage i vestlige lande, hvor musik gennem flere hundrede år er blevet sat op
på en piedestal som en ophøjet kunstart, som kun de særligt talentfulde kan
udføre.
Udenfor
den vestlige kulturkreds – specielt i mindre samfund – kan man oftere komme ud
for, at sang opfattes som social aktivitet fremfor æstetisk-kunstnerisk
udtryksform.
Dertil kommer, at vi via moderne teknologi bliver bombarderet
med kunstigt perfekte stemmer, og vi er vant til at få serveret musik i ørerne,
så incitamentet for selv at synge mindre, siger hun og tilføjer, at der samtidig er den modsatte tendens i
moderne teknologi i form af fx store tiktok- og facebook-kor.
I 150 år var sang et fag i skolen
En anden faktor er skolen. Ved folkeskolens begyndelse var
sang et fag i sig selv, og
det var det helt frem til 1958, hvor det blev ændret først til ”sang (musik)”
og siden i 1975 til ”musik”.
”Alle mennesker kan synge, hvis man får den rette nænsomme guidance.
Mange mennesker tror, at de ikke kan ramme de høje toner, fordi de tror, de kun
kan synge i deres taleniveau, men at synge er en færdighed, der kan trænes
ligesom alle andre færdigheder. Men det kræver at man har tid til det og fokus
på stemmehygiejne og stemmedannelse allerede i musikfaget i skolen”, siger Lea
Wierød Borčak.
Sang var tidligere en vigtig faktor både i skolerne og i læreruddannelsen, hvor skolelærerne
blev eksamineret i ”kirkesang”, da de som regel forventedes også at virke som
kirkesangere. Fra 1859 og helt frem til 1970 var der statslige sanginspektører, der besøgte skolerne for at holde
øje med, om eleverne lærte at synge godt nok.
”Det havde en positiv effekt, at man tog sang alvorligt.
Men jeg vil nu alligevel være svært påpasselig med at advokere for genindførelsen
af statslig sanginspektion, for dens sangpædagogik har gjort meget negativt for
skolesangen, netop fordi den havde fokus på færdighed og ikke trivsel", siger hun.
"Jeg har
flere informanter i min forskning, som fortæller, hvordan de har fået traumer i
forhold til at synge efter, at de som børn blev bedt om at tie stille eller
sågar gå uden for døren, fordi de ikke sang ”godt nok”.
Et andet fund fra Enhed for Sangforsknings igangværende
forskning er, at 22 procent af de voksne danske ikke bryder sig om at synge
sammen med andre. Enten fordi de ikke føler sig inkluderet, typisk fordi de har
fået at vide, at de ikke kan synge, eller fordi de selv tager afstand af fx
ideologiske årsager.
”Når man selv tager afstand, så er det typisk fordi
fællessang for en repræsenterer et falsk eller postuleret fællesskab, eller det
kan være fordi sangrepertoiret udstråler fx en nationalkultur, man ikke er enig
eller ikke vil være med i. Det synes jeg er meget vigtigt at lytte til, også i
en folkeskolesammenhæng”
Sang kan være inklusionsredskab
Nyere sangpædagogisk forskning viser, at sang kan
bruges som et inklusionsredskab, hvis man fx sætter børn med forskelligt etnisk
ophav til at synge sammen. Her er det vigtigt at lægge mærke til, at virkningen
lader til at være bedst, hvis det man synger er nonsenssange eller andet uden
egentlige ord.
”Det er her sangens inkluderende og ekskluderende effekter
står over for hinanden. For vi kan se, at sang kan medføre trivsel og
inklusion, men det kræver at man er opmærksom på repertoiret. Flere forskere i
sangs trivsels- og terapeutiske effekter har således peget på, at et diverst og
blandet repertoire er vigtigt for at sangen er inkluderende.
”Jeg mener derfor, vi skal være opmærksomme på de
bagvedliggende årsager, når vi fx diskuterer at indføre morgensang på alle
skoler, så det ikke sker udelukkende ud fra en kulturarvsbevarende tanke. Den danske sangskat er vigtig, men
kulturarvsbevaring er ikke den eneste årsag til at det er godt for børn at
synge. Morgensang er fantastisk, og forudsætningen for, at sangen i skolen kan
komme til at blomstre, er først og fremmest at børn får et sundt og trygt
forhold til egen syngning. Uanset hvad der synges".
