"Vi skal jo vide, hvad vi får for vores penge. Men vi gør det helt forkert i dag. Dengang den fucking reform kom – og det kan du citere mig for – handlede det om, at man havde mistet respekten for lærerne", siger Jeppe Søe, kandidat for det nyetablerede parti Moderaterne med Lars Løkke Rasmussen i spidsen.

Jeppe Søe, Moderaterne: Folkeskoler skal være frie

Valg 2022: Folkeskolen.dk har stillet fire centrale spørgsmål til repræsentanter for hver af de 14 opstillede partier.

Publiceret Senest opdateret

Skal skoledagens længde sættes ned, så eleverne får færre skoletimer?

”Ja, for vi skal have en skole, der fungerer bedre. Vi tror på, at hvis man lader lærerne med deres faglighed bestemme meget mere af, hvad der skal foregå i skolen, så kan man sagtens begrænse antallet af skoletimer og stadig lære lige så meget som i dag".

"Vores tanke er, at de penge, der måtte frigives ved en kortere skoledag, skal blive i skolen, men præcis hvad de skal bruges til i skolen, skal ikke være noget, Christiansborgpolitikerne bestemmer”.

Skal Folketinget sikre et fælles minimumsniveau for kvaliteten i den danske folkeskole?

”Ja, vi skal jo vide, hvad vi får for vores penge. Men vi gør det helt forkert i dag. Dengang den fucking reform kom – og det kan du citere mig for – handlede det om, at man havde mistet respekten for lærerne".

"Det startede egentlig dengang, Anders Fogh sagde, at de bare sad i rundkreds. På baggrund af den disrespekt fik politikerne indført en pokkers masse læringsmål og alt muligt andet, som druknede lærerne i en følelse af, at ingen stolede på deres dømmekraft".

"Vi skal have mere tiltro til lærerne, selv om der selvfølgelig skal være nogen rammer. Men de må ikke være så rigide, som de er i dag. Vi ønsker mindre central styring, og at man i stedet lokalt finder ud af, hvordan den enkelte skole fungerer bedst. At det fungerer lidt som en friskole, selv om det er en folkeskole. Og så skal det være skolens bestyrelse, som sammen med ledelsen beslutter, hvordan den her skole er bedst med de forudsætninger, den har. Og så ser vi gerne, at gymnasie- og erhvervsskolerne også er repræsenteret i skolens bestyrelse, og det er bestyrelsen som følger med i, om skolen gør det godt nok i stedet for politikerne”.

Den stigende mistrivsel blandt børn og unge er det, vores læsere gerne vil have højt på dagsordenen op til dette valg. Hvad mener du, man fra Folketingets side kan gøre i forhold til inklusionsudfordringer og mistrivsel i skolen?

”Inklusionen har ikke været en succes. Det blev en parkering, som har ødelagt trivslen for både børn med og uden diagnoser. Der er selvfølgelig nogle elever, som i gamle dage ville være blevet henvist til specialundervisning, som har fundet sig godt til rette i almen klasse. Men det er steder, hvor læreren har været sådan en Florence Nightingale og har løst udfordringen på trods af de manglende resurser".

"Politikerne har med inklusionsloven spoleret noget, der egentligt fungerede ok. Vi skal nøje overveje, om det er en god ide at lukke specialtilbud, proppe eleverne ind i folkeskolen og så håbe på, at ’det løser klasselæreren’. Man har lavet en ikke-løsning og man har gjort det uden at snakke med læreren. Så selvfølgelig er det endt galt”.

Skal partnerskabet Sammen om skolen med politikere og skolens parter fortsætte efter et valg?

”Ja absolut, og det skal videreudvikles. Jeg savner, at der er lidt mere græsrodsånd i det samarbejde. Jeg så gerne, at der var flere med i Sammen om skolen, for eksempel fri- og privatskolerne og også helt almindelige lærere, som siger deres mening uden at det har været forbi en presserådgiver eller politisk analytiker".

"Siden vi i januar ’21 stiftede ’Det politiske mødested’ har jeg nok holdt møde med 1000 lærere, og deres input har påvirket den skolepolitik, Moderaterne har udviklet. Det vil vi fortsat gøre, selv om vi skulle komme ind i Folketinget efter et valg. Det er sundt at høre det direkte fra hestens mund. Det er ikke sikkert, vi retter 100 procent ind efter det, de siger, for vi har også holdninger selv. Så vi bliver ved med at lytte”.