For 25 år siden

Nyt pædagogisk tidsskrift

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»KVAN« er navnet på et nyt periodisk pædagogisk tidsskrift, som har set lyset her i efteråret. Det er udgivet af en gruppe lærere og studerende ved Th. Langs Seminarium.

De fleste vil nok studse over det mærkelige navn. Man skal have biologi som liniefag eller være uddannet under en af de antikverede seminarielove for at være klar over, at det er navnet på lægeplanten, som går igen. Men så er der udspekuleret symbolik i navnevalget, for som det hedder i præsentationen til det første nummer: »Kvan er en plante, der er blevet anvendt som vitamintilskud og lægemiddel. Som planten således er blevet brugt til at live gamle sjæle op, skal tidsskriftet 'KVAN' ruske op i de problemer, der karakteriserer vor skole og læreruddannelsen«.

Folkeskolen nummer 50/51, december 1981