Kreativitet kræver kaos, men det kræver faglighed at bruge kaossituationer.

»Det er fint nok at tale om kaoskompetencer, men man skal også vide, hvad det er at være lærer. En stuntmand kaster sig også tilsyneladende ud i kaos, men vi ved jo godt, at det kun lykkes, fordi han er utrolig godt forberedt«.

Sådan udtrykker lektor Mads Haugsted ved Danmarks Pædagogiske Universitet sig om kreativitet og de kreative fag i folkeskolen. Fag, som han mener har det ualmindeligt dårligt.

Det er tidligere formand for det musiske udvalg, Ole Albæk, der har fået Mads Haugsted på banen.

For nylig udtalte Ole Albæk sig til Folkeskolen om den musiske dimension i folkeskolen, som skulle bruges til for eksempel at styrke læsetræningen. Han talte om en faglighed, der lånte af en anden faglighed, og hvordan den musiske dimension var blevet glemt i dagens testfikserede skoleverden.

»Jeg kan ikke forstå, hvordan Ole Albæk kan undre sig over, at en dimension, som låner af andre fagligheder, er væk. Hvis de boglige fag skal kunne låne af de kreative for at skabe en 'musisk dims', så kræver det, at der er en faglighed at låne af«, siger Mads Haugsted.

Det er ikke nok at kunne save

Hvis man forventer, at de kunstneriske fag skal bidrage, så må man styrke dem.

»Musik, billedkunst, sløjd og håndarbejde har det bedre end teater og drama, for selv om de er skåret voldsomt ned, så er de i det mindste stadig fag. Men lærerne skal have en ordentlig uddannelse, hvis der skal være en faglighed at give af. Vi skal væk fra, at enhver idiot kan undervise i teater eller save i et bræt«.

Mads Haugsted ærgrer sig over, at uddannelsen i de kreative fag på seminariet er skåret voldsomt ned gennem årene, og der er ingen hjælp at hente i efteruddannelsesregi heller.

»Jeg har arbejdet for, at teater skulle blive et linjefag på seminariet. Det er aldrig blevet realiseret. Det faldt blandt andet med argumentet om, at det kunne man tage som efteruddannelse. Men gu' kan man ej. Der er en pædagogisk diplomuddannelse og en master i drama og teaterpædagogik. Men niveauet under mangler. Der er noget fuldstændig absurd i, at de fag, der har det dårligst, er de kreative fag, samtidig med at man ikke kan læse en jobannonce, uden at der står kreativitet«.

Det er en fejl at tro, at børnene ikke behøver at vide noget om for eksempel de musiske formsprog. Det er ikke et spørgsmål om at terpe dur- og molskalaer eller at kunne deklamere Holberg, men lærerne skal være i stand til at give det æstetiske formsprog videre til eleverne, for jo mere de kan, jo mere kan de udtrykke.

Musik beriger dig som menneske

Helt grundlæggende mener han ikke, at de kunstneriske fag skal finde deres berettigelse i, hvad de kan give de andre fag, men de kunstneriske fag kan godt bidrage til de boglige fag, og lærerne kan også bidrage til et frugtbart samarbejde, hvis de har en velfunderet faglighed at trække på. Men det skal være et ligeligt samarbejde.

»Forpligtelsen går begge veje. Matematiklæreren og musiklæreren kan arbejde sammen, for at børnene kan se den musiske dimension i matematikken og den matematiske dimension i musikken. Hvis de æstetiske fag fik anstændige uddannelsesvilkår og dermed sikkert også respekt, så kunne der komme meget frugtbart ud af samarbejdet. Men så længe det æstetiske får lov til at være en ikke-faglig dimensions-dims, så sker der ikke noget«, siger Mads Haugsted.

»Dette forhold, at kreativitet bør omsættes til innovation, illustreres fint med to af tidsskriftets midterartikler, der er eksempler hentet fra skolens hverdagspraksis«.

Læs anmeldelse af tidsskriftet »KvaN« nummer 76 om kreativitet på www.folkeskolen.dk