Som nybagt undervisningsminister vil Tina Nedergaard kun svare på spørgsmål om overordnede skolepolitiske forhold, ikke konkrete sager.

Hvordan ser din drømmefolkeskole ud?

»Min drømmefolkeskole ligger ikke langt fra den, vi har i dag. Jeg synes faktisk, at vi har mange gode resultater i den danske folkeskole. Vi kan også se, at det går i den rigtige retning. Noget af det, der er helt afgørende for mig, er, at alle trives i skolen. Trivsel betyder meget for mig. Ledelsen skal trives, medarbejderne skal trives, eleverne skal trives, og en meget væsentlig gruppe, nemlig forældrene, skal trives. Hvis vi skaber et rum, hvor det enkelte menneske trives, så er der også det rigtige rum for læring. Det er vi ikke langt fra i dag langt de fleste steder«, siger Tina Nedergaard.

Men det er selvfølgelig ikke nok at trives, fagligheden skal også være i orden, fastslår hun.

»Der er ingen tvivl om, at vi skal fastholde fokus på fagligheden. Jeg mener, at det er en klar misforståelse, at man opstiller et modsætningsforhold mellem det sociale og det faglige. Det barn, der klarer sig godt fagligt, men ikke har styr på det sociale, er i risikozone for ikke at have en god skolehverdag. Det omvendte er også tilfældet. Det kan godt være, at man er supergod til at spille fodbold, og at man er den, der har de kvikke bemærkninger og fungerer godt ude i frikvartererne. Men det svækker ens muligheder for at fastholde sin placering i det sociale netværk, der er i skolen, hvis det faglige halter«.

Men fokusset på det faglige må ikke være på bekostning af de sociale kompetencer, understreger hun.

»Det er nemlig en væsentlig faktor for al viden og udvikling, at man er socialt kompetent, også for at man kan være i et samfund. Jeg tror næppe, at jeg er udpeget som undervisningsminister alene på grund af faglige kvalifikationer. Så kunne man nok have fundet en bedre egnet. Det er jo kombinationen af, at man kan noget rent fagligt og også kan noget rent socialt, som gør, at vi kan bidrage optimalt og fungere optimalt, også som mennesker. Vi er ikke bare produktionsenheder«.

»Jeg har en bred tilgang til det. Jeg mener ikke, at det ene er på bekostning af det andet. Jeg mener, at det er hinandens forudsætninger. Bestemte mennesker, der virkelig trives, og som har et godt og glad liv, ja, det er jo ofte mennesker, som har deres på det tørre med en god uddannelse, men som også færdes blandt andre mennesker og er blevet en del af den lokale idrætsforening. Begge dele er vigtige«.

Du har et hårdt krav foran dig, nemlig at få den danske folkeskole op i top fem i Pisa?

»Det er et hårdt krav, men jeg synes også, vi er i et samfund, hvor vi godt kan tillade os at være lidt ambitiøse og stille os selv nogle høje mål at efterleve«.

Hvordan vil du gribe tingene an? For eksempel det 360-graders-eftersyn, der er gået i gang?

»Nu vil jeg foreløbig sætte mig til rette i ministerstolen og se på det. Men jeg kan sige, at folkeskolen og uddannelse i det hele taget altid vil være øverst på en regerings dagsorden. Fordi det er hele fundamentet for vores samfund. Det er fundamentet for, at vi kan skabe vækst, men det er i høj grad også fundamentet for, at den enkelte trives og har nogle gode muligheder for at deltage i demokratiet og være aktiv på arbejdspladsen. Så det vil altid have topprioritet«.

Hvad er det første, du vil tage fat på?

»Noget af det første, jeg vil gøre, er at indbyde DLF's formand til et møde. Og så vil jeg selvfølgelig også opdatere mig på, hvad der er sket hidtil i 360-graders-eftersynet af folkeskolen. Og så synes jeg, vi skal blive bedre til at få flyttet den store viden, vi har i forskningsmiljøerne, ud i den enkelte skole. Fordi der er rigtig megen viden, som nogen har, men som ikke alle har adgang til«.

Er der noget, du vil sige direkte til landets 65.000 lærere?

»Jeg håber, at de vil samarbejde med mig, og jeg håber, at der kommer noget positivt ud af det. Jeg kan se, at Anders Bondo har taget positivt imod min udnævnelse, og det glæder mig meget«, siger Tina Nedergaard.

Hvad vil du gøre anderledes end Bertel Haarder?

»Jeg vil ikke gøre det meget anderledes end Bertel Haarder, selv om hver minister har sin stil. Det kan jo ikke komme bag på nogen, at vi er rundet af den samme muld. Vi er begge to fra Venstre, vi er grundtvigianere, og vi tror på det samarbejdende demokrati. Det er i hvert fald noget, jeg vil tillægge stor betydning. Vi kan bestemme nok så meget her på Christiansborg, men det afgørende er, at det modtages vel, også blandt de forældre og børn og lærere, som kan sikre, at det sker i virkeligheden«, siger den nye undervisningsminister.