»Ofte tager vi først vingerne på, efter at vi er kommet op i luften«

I banken forventer vi nul-fejl-metoder, men kreativitet bygger på at prøve, fejle, lære og prøve igen, mener Kaospiloterne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For at være kreative må vi holde hjernen åben og prøve andre handlingsmåder end de kendte. Dem, vores hjerne umiddelbart vil vælge. Dét er kreativitet, hvis man spørger Peter Busch fra Kaospiloterne i Århus.

»Kreativitet er at bryde hjernens forudbestemte baner, at stoppe vanetænkningen. Men det kræver, at du er bevidst om at ville bryde vanen. Du skal ville det«, siger han om forskellen på kreativitet og innovation.

Han er cand.mag. i musik og informationsvidenskab, har været it-mand i Hedeselskabet og har arbejdet hos Kaospiloterne i halvandet år.

At skabe social innovation

Kaospiloterne er en ledelsesuddannelse, og på denne dag er omkring 50 personer fra meget forskellige brancher mødt op til seminar i Mejlgade i Århus for at høre om personligt lederskab og forskellen på kreativitet og innovation.

»Innovation er kreativitet med hårdt arbejde oveni. Du kan godt få ideer, også gode ideer, men det kræver hårdt arbejde at føre dem ud i livet«.

Innovation er kreativitet med vision, strategisk fokus og retning - et klart billede af, hvor man vil hen og hvorfor, forklarer han.

»Man ser meget markedsføringsinnovation, men heldigvis også nogle bølger af social innovation«.

Kaospiloterne er ideen om at motivere folk til at lære at skabe, fortæller Peter Busch. Skabe social innovation og udvikle det enkelte menneske - for at skabe endnu mere udvikling.

»Nyere hjerneforskning viser, at så snart hjernen genkender en følelse, smag, lugt, impuls, så sender den besked om, hvad der skal ske - hvad der nu forventes. Scanninger viser, at når en impuls smutter over på automatpiloten, så bruger vi mindre energi på den. Vi kører mest på underbevidstheden, så vi kan bruge bevidstheden til at være parat til det nye«.

Så for at være kreative må vi holde hjernen åben og prøve andre handlingsmåder.

Vi bygger på nul-fejl-metoder. Det er vores fejl, for kreativitet bygger på at prøve, fejle, lære, reflektere - og prøve igen. I banken forventer vi en nul-fejl-metode, men den skal ikke bruges i en kreativ kultur, mener Kaospiloterne.

Budskabet skal ud over kanten

Der findes mange metoder til at få hjernen til at springe ud af de vante mønstre, og dem benytter Kaospiloterne sig af.

»Det er kreative folk, der kommer her, men vi kan også gøre folk kreative. Men de, der kommer for at få en uddannelse, er overskudsmennesker, nogle, der har resurser og vil noget. De skal jo også selv betale for uddannelsen, så de skal virkelig ville det«, siger Peter Busch.

Kaospilot er en praktisk uddannelse. Selvfølgelig indeholder uddannelsen meget teori, men man skal hele tiden have øje for det praktiske, understreger han.

Uddannelsen har eksisteret i 15 år, og der er uddannet 525 kaospiloter frem til i dag. Hvert år får uddannelsen omkring 125 ansøgninger. Kaospiloterne vælger 70 ud til to dages workshop, observerer dem og vælger de 35. De bliver valgt ud fra, om de kan tilføre gruppen noget.

»Vi aktiverer kroppen, synger en sang, leger nogle lege, giver nogle udfordringer, nogle opgaver. Der findes jo ikke kun ét kreativitetsværktøj«, understreger Peter Busch.

»Du får kreativiteten frem, når du arbejder på den måde. Vi smider ikke en drøm væk, før den er skudt fuldstændig i sænk. Vi tror på folk, og det sprudler«, forklarer han.

»Vi havde en kursist, der fik 13 til eksamen. Hun brugte en rulle papir, en rulle tape, en stak ugeblade og fire tuschfarver - men hun fik sit budskab ud over kanten. Det er dét, det gælder om«.

»Dette er et meget anerkendende sted. Du får ros her. Men vi dumper skam også folk. Vores 'brand' er vigtigt, en kaos-pilot står for noget. Vores akilleshæl er manglende mistillid til, at noget ikke kan lade sig gøre - vi mener, at alt kan lade sig gøre. Ofte tager vi først vingerne på, efter at vi er kommet op i luften«.

Det skal være sjovt

Peter Busch fortæller, at Kaospiloterne tit har diskuteret, hvad læring er.

»Meget er bygget op på tankpassermodellen, men den model har altså meget svært ved at forklare, at en elev kan blive klogere end læreren. Meget i vores uddannelsessystem prøver med tørsvømning - og det virker ikke«, mener han.

»Kaospiloterne er ideen om at motivere folk til at lære at skabe, at skabe social innovation, at udvikle det enkelte menneske. Projekterne skal foregå i den virkelige verden, det skal være rigtige kunder, der giver ægte feedback - og så skal det være sjovt«.

»Drivkraften for hele livet er, at det er sjovt«.

»Du skal turde, være modig, du skal brænde så meget, at du tør sætte noget på spil«.

Man skal tage nogle chancer.

I dag findes der kaospiloter i mange forskellige job. Men kan Peter Busch se en kaospilot i folkeskolen?

»Ja, jeg kan godt se en kaospilot blive skoleleder i folkeskolen. For en kaospilot ender dér, hvor det giver mening for personen at være«.

»Selv har jeg også haft nogle kreative lærere, da jeg gik i skole. Jeg havde for eksempel en gymnastiklærer, der syntes, at gymnastik altid havde været så forfærdelig, da han selv gik i skole. Det ville han ændre, dét brændte han for. Og en kreativ lærer er én, der brænder. Kreative lærere har et budskab«.

Kreativitet

De næste uger kan du i Folkeskolen læse om kreative praktikere, lystfuldt arbejde, kaos og kunst.

Du kan være med til at bestemme, hvor kreativt det skal være. Læs mere og giv dit skæve undervisningstip videre til andre lærere. Tag kreativitetsraketten til www.folkeskolen.dk/kreativitet

Syv iværksættertyper

Kaospiloterne opererer med syv iværksættertyper: Bjergbestigeren, legebarnet, idealisten, globalisten, arvingen, forretningsmanden og overleveren.

Læs mere om typerne på www.folkeskolen.dk/kreativitet