Go to next card? spørger computeren, når man med musen peger på den lille, energiske mand. Når man klikker på ham, skifter skærmbilledet, og frem dukker 24 farvestrålende selvportrætter. Det er 6.b fra Malling Skole. Nederst på skærmsiden sidder klassens logo.

- Enhver klasse skal have sit eget logo, siger klassens lærer, Frank Jacobsen, mens han med musen guider os længere og længere ind i beretningen om 6.b's rejse til Dyngby, 'The Danish Dyngby-file'.

Beretning? Tja, hvad skal man ellers kalde det? Et dokument? Et program? I hvert fald er det historien om 6.b's ekskursion til Dyngby ved Odder, en historie fortalt af klassens elever i tekst, lyd, tegninger og fotos, lagret som elektronisk dokument og et af fire bidrag til en ny cd-rom, som computerfirmaet Apple udsender for at demonstrere, hvad computere kan bruges til i undervisningen.

Frank Jacobsen har pudset resultatet lidt ekstra op og tilføjet nogle tekniske finesser, fordi produktet nu skal ud i den store verden, men ellers er 'The Danish Dyngby-file' elevernes værk fra ende til anden.

- Det er fordelen ved at bruge computeren på den her måde. Eleverne arbejder produktivt sammen om et fælles produkt, og det er i udarbejdelsen og færdiggørelsen af produktet - altså i selve arbejdsprocessen - at læringen ligger, forklarer han.

- I mange af de øvelses- og undervisningsprogrammer, der er på markedet, skal eleverne for eksempel indsætte et verbum i den korrekte tid eller tilføje de rigtige endelser på tyske verber. Men det giver ingen læring. Det er reproduktion, og de giver ikke mulighed for undervisningsdifferentiering.

- Alle eleverne skal besvare de samme spørgsmål, og computeren accepterer kun én løsning. I 'The Danish Dyngby-file' skriver de elever, som er glade for at skrive, lange tekster, mens de, der er bedre til at tegne, gør mere ud af dét. Det giver ikke problemer, tværtimod. De supplerer hinanden, siger Frank Jacobsen.

Han er overlærer og forfatter til blandt andet en dansk, en engelsk og en tysk grammatik. I dag er det ikke bogmediet, han bruger tiden på. De sidste tre år har han i samarbejde med Jytte Jordal, der er pensioneret kursusleder fra Danmarks Lærerhøjskole og forfatter til en lang række undervisningsmaterialer og fagbøger om pædagogik, specialundervisning og læsning, udviklet et program eller værktøj, der gør det muligt at bruge computeren kreativt i undervisningen.

Frank Jacobsen siger:

- Læringen, det er det, som interesserer os. Alle de maskiner her betyder i virkeligheden ikke noget for os. Det er ikke dem, vi brænder for, men læringen, pædagogikken og de muligheder, computeren giver for læring.

Det er, mener de to, ikke bare smart snak, at computeren giver nye pædagogiske muligheder.

- Med informationsteknologien får vi langt bedre muligheder for at tage udgangspunkt i elevernes verden, i deres interesser, siger Jytte Jordal.

Hun fik brug for særlig tilpasset og målrettet undervisningsmateriale, da en 13-årig dreng for nogle år siden blev henvist til hende. Han læste dårligt, og det var tydeligt, at han ikke havde spor lyst til at møde endnu en læsepædagog og endnu et nederlag. Han havde, mente han vel, lidt tilstrækkeligt for at få bogstaverne til at makke ret, og lige meget hjalp det, så ikke mere læsetræning, ikke mere specialundervisning til mig, tak!

- Medmindre, sagde han og kiggede - halvt håbefuldt, halvt ængsteligt - op på Jytte Jordal, medmindre du har nogle tekster om fossiler?

- Det kan vi godt klare. Vi har jo et leksikon! svarede Jytte Jordal.

Da de mødtes næste gang, kunne han på hendes Macintosh-computer klikke sig igennem billeder, tekst og tegninger fra fossilernes forunderlige verden, han kunne indtale teksterne, afspille dem, han kunne isolere specielle, vanskelige ord og træne dem helt alene, opbygge sin egen ordbog og så videre. Ingen rettede ham, når han læste op, men bagefter kunne han afspille det indtalte og høre, hvor det gik galt. Der var ikke nogen til at gøre ham nervøs eller minde ham om de tidligere vanskeligheder. Så han kunne koncentrere sig om fossilerne, og i deres verden tog hans læseudvikling fart.

Skriv hedder første trin i Frank Jacobsen og Jytte Jordals tredelte undervisningsprogram. Det er en skabelon eller - bedre endnu - en ramme, der tilbyder en meningsfuld struktur til de dokumenter, eleverne arbejder med: Tekster, illustrationer, fotos, tale. Tanken er, at eleverne selv producerer teksterne, indtaler de nødvendige speaks, tager billederne, laver malerier, typograferer siderne, og hvad der ellers skal til.

Programmet er lavet i programmet Hypercard på en Macintosh-computer, og det giver problemer, for det kan ikke bruges på en almindelig pc. Men selv om de begge har både Mac- og pc-maskiner, holder de fast ved Mac'en, siger Frank Jacobsen:

- At arbejde med mac'en svarer til at arbejde med en venstrehåndssaks: Vi bruger et værktøj, som kun de færreste har. Men på det her område er mac'en altså meget bedre, så vi holder fast ved den. I øjeblikket arbejdes der på at få det pædagogiske program på en form, der også kan afvikles af Windows-maskiner, men det er endnu for tidligt at sige, om det lykkes og i givet fald hvornår.

Programmet - eller værktøjet, som de selv kalder det - udnytter mange positive elementer fra for eksempel storyline-pædagogik og den procesorienterede skriveundervisning. Et langt stykke ad vejen kunne man få det samme produkt og sikre eleverne den samme erkendelses- og arbejdsproces med saks, klister og fotokopimaskiner, men de to fastholder, at computeren udvider de pædagogiske muligheder.

- Computeren kan trylle skjulte potentialer frem i eleverne, og man kan udnytte mange forskellige evner, når man arbejder kreativt med den. Der er brug for nogle, der har overblik, nogle, der er gode til at strukturere, nogle, der kan tegne, nogle, der er gode til lyd, nogle til billeder og så videre. I stedet for at give eleverne nederlag på de områder, de ikke er gode, kan vi - ved at udnytte computerens muligheder for at eksperimentere og udvikle - fremme det, de er gode til, siger Frank Jacobsen.

- Computeren giver også en anden fordel, tilføjer Jytte Jordal. Eleverne oplever en mestring, de oplever, at de kan styre maskinen og få den til at gøre, som de gerne vil, og det er en vigtig oplevelse for dem.

- Skolen er ofte nederlagenes holdeplads; derfor er det så betydningsfuldt, at eleverne oplever den triumf, det er at mestre et medie. Og de vil mestre det. Det er en fornøjelse at se deres ansigter lyse op, når man første gang tager et foto, lægger det på scanneren, og vupti, så er det i en kæmpestor version på skærmen. 'Hvordan gjorde du det? Vis mig det! Lær mig det!', lyder det straks fra dem. Og det er fantastisk at se, hvordan de arbejder med computeren. Vi ældre lærer os bestemte veje gennem computeren. De unge klikker sig bare frem. Først i deres hænder bliver computeren rigtig kreativ.

Frank Jacobsen forklarer, at de forskellige udtryksformer som tekst, billede og lyd, der er integrerede i computeren, giver en masse ekstra muligheder, som man ikke får tilsvarende andre steder.

- For eksempel kan jeg på fem minutter lave højaktuelt undervisningsmateriale med tekst, lyd og billeder til min engelskklasse. Jeg kan via kabel-tv hente CNN's nyhedsudsendelse ind på computerens skærm. Jeg kan kopiere eller optage videosekvenser eller fotos fra udsendelsen og gemme dem på min harddisk. Derefter kan jeg - stadig på computeren - hente CNN's tekst-tv frem og finde nyhedstelegrammet om den samme begivenhed. Så har jeg lige pludselig billeder og tekst, som hænger sammen, og når jeg bagefter får computeren til at læse CNN-telegrammet op med syntetisk engelsk tale, har jeg også lydsiden.

- Det er ikke muligt med saks og papir, konstaterer han.

Der sker noget med børn, når de sidder foran en computer, siger Jytte Jordal.

- Gideon Zlotnik, der er overlæge på Børnepsykiatrisk Afdeling i Glostrup, fortalte i et interview i Politiken, at nogle af de børn, de får på afdelingen, børn, som er dårlige til både at kommunikere og læse, kan kommunikere med computeren. Men det er vigtigt at understrege, at man ikke bare skal sætte eleverne - eller sine børn - foran en computer. Der skal være en vejleder i nærheden af dem.

- På den måde kan de hele tiden arbejde i det, der kaldes den nære udviklingszone: i området mellem det, de selv kan præstere på egen hånd, og det, de kan bringes til at præstere med hjælp fra vejlederen. Det er i den zone, læringen foregår. Og så i kommunikationen, og derfor foretrækker vi, at flere elever arbejder sammen på computeren.

Begrebet om den nære udviklingszone stammer fra den russiske pædagog Lev Vygotsky. Man kan, siger Jytte Jordal, forestille sig, at eleven står på en trappe. Lærerens mål er at få eleven op på et højere trin, og lige præcis mellem det trin og det, som eleven står på, sætter man en stiplet streg; området mellem den og eleven er den nære udviklingszone.

- Når man som pædagog går ind i en vejledningsproces med en elev, kan man tydeligt se, hvor langt man i fællesskab kan nå. Men det afgørende er at automatisere elevens færdighed, så han selv kan nå det. Det er det springende punkt. Det gør man ved først at præsentere opgaven, så løse den sammen med eleven, så lade ham løse den, mens man sidder ved siden af, og så videre, indtil han kan gøre det på egen hånd. - Vi har forsøgt at indarbejde det i vores program gennem de knapper, eleverne kan trykke på. Når de trykker på den første, hører de Frank sige: 'Prøv at læse teksten højt for dig selv'. Trykker de på den næste, siger han måske: 'Markér de svære ord og læg dem ned din ordbog' og så videre. Ved at lade musen løbe rundt på skærmen, klikke på knapperne og udføre de opgaver, computeren stiller, får eleven automatiseret sine færdigheder, fortæller Jytte Jordal.

Politisk er der bred enighed om, at skolebørnene skal være fortrolige med og lære at bruge computere. Forskningsminister Jytte Hilden (Socialdemokratiet) lovede for nylig alle elever og studenter en computer, Undervisningsministeriet bruger frem til år 2002 over 500 millioner kroner på at koble alle uddannelsesinstitutioner sammen på Sektornet, og Folketinget har hævet det kommunale bloktilskud med 96 millioner kroner for at accelerere den teknologiske udvikling i folkeskolen.

Antallet af elever per computer er blevet målestokken for skolernes teknologiske stade og det centrale begreb i debatten, men det er en skæv tankegang, mener Jytte Jordal og Frank Jacobsen.

- I stedet for at investere i en skov af pc'er bør skolerne sikre sig, at alle klasser har adgang til en førsteklasses scanner og en god printer. Uden printer og scanner er de bundet af det materiale, de har, og det, der ligger på pc'en. Men med en god scanner kan de hente alle former for materiale - fotos, tegninger, tale, tekst - ind i computeren, og med en god printer kan de distribuere resultatet af deres arbejde, siger Jytte Jordal.

- Undervisning med computere skal minde om et timeglas, siger Frank Jacobsen.

- Fra alle kanter af verden henter vi alle mulige former for materiale. I computeren bearbejder vi materialet, og herefter distribuerer vi det ud til den store verden igen. Bruger man computeren pædagogisk hensigtsmæssigt, bliver der derfor heller ingen modsætning mellem computeren på den ene side og de mere traditionelle medier på den anden. Tværtimod. Børnene finder de tekster og billeder, de scanner ind, i bibliotekernes bøger og opslagsværker, så de bliver nødt til at lære decimalsystemet at kende, og de bliver nødt til at kende alfabetet for at finde bøgerne.

- Når de er færdige med at bearbejde alt det, de har hentet ind i computeren, skriver de resultatet ud på papir. På den måde bringes de traditionelle teknologier sammen med den nye, siger Frank Jacobsen.

Han og Jytte Jordal er meget entusiastiske, når de taler om computerens pædagogiske muligheder, men Jytte Jordal advarer mod, at man i begejstring over det nye medium mister sin almindelige dømmekraft.

- Der findes ingen kreative computere. Computeren er et redskab lige som hammeren, og ingen ville tale om kreative hammere. Men redskaberne kan bruges kreativt.

Mikkel Hvid er freelancejournalist.

Det er ikke bare smart snak, at computeren giver nye pædagogiske muligheder, mener Frank Jacobsen og Jytte Jordal.

I stedet for at investere i en skov af pc'er bør skolerne sikre sig, at alle klasser har adgang til en førsteklasses scanner og en god printer

På fem minutter kan jeg lave højaktuelt undervisningsmateriale med tekst, lyd og billeder til min engelskklasse. Det er ikke muligt med saks og papir