Frem og tilbage bølgede tallene 28 og 22 sidst på kongressen fredag. Og det endte med en opfordring til Folketinget om at nedsætte det maksimale elevtal i en klasse fra 28 elever til 22.

Jørgen Stampe, formand for pædagogisk udvalg, talte om forældrenes større og større krav, om samfundets krav om dokumentation for kvalitet, om folkeskolen, der skal differentiere ud fra den enkelte elevs behov og forudsætninger.

'Der skal arbejdes på tværs af klasser, klassetrin og fag. Der skal undervises projektorienteret. IT skal integreres, der skal tages højde for det praktiske og musiske - og for det grønne aspekt, og og og . . ., sagde Jørgen Stampe, da han fremlagde hovedstyrelsens forslag til resolution om nedsættelse af det maksimale elevtal.

'Udfordringer, som lærerne gerne tager op, men - tilføjer de ifølge medlemsundersøgelsen fra 1996 - så må mulighederne også forbedres. Og stigende klassekvotienter er ikke vejen frem'.

Jørgen Stampe nævnte DLF's bange anelser, dengang da man ophævede bestemmelserne om, at der skulle være en ekstra voksen i børnehaveklasser med over 22 elever.

'Nu ved vi, at store skolestartsklasser mange steder giver store problemer, der også slår igennem på de følgende klassetrin. Med alle disse ændringer og nye krav til skolen i dag er det vanskeligt at leve op til samfundets forventninger om en kvalitativ god skole', sagde han.

Vi har råd til det

Erik Bjørn Hansen, Holbæk, syntes, det var vigtigt med en resolution om kravene til folkeskolen og et ønske om bedre fysiske rammer og bedre undervisningsmidler. Men han mente, at det var tom retorik at opfordre til en nedsættelse af det maksimale elevtal i en klasse fra 28 til 22 elever.

Han foreslog i stedet at skrive, at klasser med op til 28 elever og én lærer er ude af trit med nutidens krav for at gennemføre en tidssvarende undervisning.

Erik Bjørn Hansen fremlagde et ændringsforslag med dette indhold.

Hovedstyrelsesmedlem Peter Hess-Nielsen kunne ikke støtte dette.

'Vi mener faktisk, at 22 elever i en klasse er bedre end 28. Der er et konkret tal at forholde sig til, det er hele ideen i forslaget. Jeg hører, at du siger, at det kan blive for dyrt for samfundet, men vi har råd til store biler, dyre huse og så videre. Så vi har råd til 22 elever som maksimum i en klasse, og hvis vi synes dét, så skriver vi dét', sagde Peter Hess-Nielsen.

Jørgen Stampe kom på talerstolen og sagde, at der var flertal i hovedstyrelsen for at støtte Erik Bjørn Hansens forslag uden elevtallet på 22, da det var bedre end hovedstyrelsens forslag.

'Tallet 22 giver ikke en bedre folkeskole. Det håber jeg, Peter Hess-Nielsen kan se', sagde Jørgen Stampe.

Det kunne Peter Hess-Nielsen ikke, så han genfremsatte hovedstyrelsens forslag med de 22 elever, men i mellemtiden var Steen Jeppesen fra Hvidovre fremme med et nyt forslag. Han tog Erik Bjørn Hansens forslag og tilføjede de to linier om 22 elever fra hovedstyrelsens forslag.

Nu blev det indviklet. Nogle støttede Steen Jeppesens 'sammenkogte ret', som hans forslag blev kaldt, men næstformand Stig Andersen fremhævede, at et elevtal skulle være politisk realistisk, og han frygtede, at de 22 elever som maksimal klassestørrelse kunne få den konsekvens, at lærerne fik uuddannede kolleger, fordi det ellers ikke kunne gå op lokalt.

Det blev mere indviklet, da der skulle stemmes, men det endte med, at Erik Bjørn Hansens forslag blev vedtaget med Steen Jeppesens tilføjelse om at nedsætte det maksimale elevtal fra 28 til 22.Resolution

22 i klassen

Kravene til folkeskolens undervisning har ændret sig markant gennem de seneste år.

Reel undervisningsdifferentiering forudsætter tilrettelæggelse af arbejdet med udgangspunkt i den enkelte elevs evner og behov. Det stiller stadig større krav til lærerens arbejde med de enkelte elever og mindre grupper af elever i klassen.

Lovens krav til undervisningen kan kun opfyldes, hvis der satses på folkeskolen med flere og bedre undervisningsmaterialer, fysiske rammer, som giver reelle muligheder for ændrede organisationsformer, og mere lærertid til den enkelte elev - blandt andet gennem mulighed for varieret holddannelse og fornuftige klassestørrelser. Folkeskolelovens bestemmelse om, at der kan dannes klasser med op til 28 elever med én lærer, er ude af trit med de krav, et videnssamfund stiller til folkeskolens mulighed for at gennemføre en tidssvarende undervisning.

Danmarks Lærerforening opfordrer derfor Folketinget til at nedsætte det maksimale elevtal til 22.