Generationskonflikten mellem overlærere og unge lærere brød ud i lys lue i debatten om det store dilemma i den nye lønaftale. Hvordan opbygger man lokalt en rimelig løn til de unge på ny løn, uden at de ældre føler, der bliver skævdelt urimeligt for en given arbejdsopgave? Men efter en lang og livlig debat, hvor erfaringer fra hele landet blev debatteret, lykkedes det også kongressen at bygge bro over kløften og beslutte en fælles strategi for de lokale lønforhandlinger, der tilgodeser både lærere på ny løn og de 'gamle' på anciennitetsløn.

Hovedstyrelsen havde egentlig lagt op til, at man skulle fortsætte dialogen med kredsene og medlemmerne med henblik på, at kongressen næste år kunne vedtage en samlet lønstrategi, der fordelte rollerne mellem det lokale og det centrale, når medlemmernes lønudvikling skal sikres. Men det myldrede på talerstolen med folk, som ønskede en landsdækkende lønstrategi nu og her, og de var klar til at forhandle hele aftenen for at nå det mål. Det var bare sådan, at nogle af dem ville lægge en strategi for at sikre de unge lærere på ny løn en lønudvikling ud over trin 35, og andre ville sikre, at de ældre lærere ikke står i stampe på trin 40.

Bevidst skævdeling

'Hvem skal sikre lønsummen for de lærere og børnehaveklasseledere, som er på ny løn? Jeg er enig i, at vi skal diskutere ansvarsfordelingen, men det er nødvendigt at beslutte noget nu, hvis vi mener noget med en fælles fagforening', sagde formand for Århus Lærerforening Jette Jensen og foreslog en vedtagelse om, at kredsene skulle lægge en strategi for bevidst skævdeling af funktions- og kvalifikationstillæg, med henblik på at også fremtidens lærere får en lønudvikling i overensstemmelse med de krav, der er til ansættelse i folkeskolen.

'For det første er vi overgået til et lønsystem, hvor det meste forhandles lokalt, for det andet er det i øjeblikket billigt at tilgodese ny løn'erne, fordi der endnu ikke er så mange af dem'.

'Det kan ikke nytte at udsætte den afgørelse til om et år', sagde hovedstyrelsesmedlem Lotte Lange. 'Hvis foreningen på så vitalt et spørgsmål som løn agerer forskelligt fra kreds til kreds, så har vi et stort forklaringsproblem. Vi har behov for en mærkbar lønudvikling gennem hele arbejdslivet, og det er en dårlig strategi at holde igen på de ældre læreres løn. Op til overenskomstforhandlingerne blev vi underholdt med, at lærerne på ny løn er sikret de første 14 år, og det giver os noget tid, ligesom der også fortsat er muligheder ved det centrale bord. Lærerne på anciennitetsløn skal ikke slutte på trin 40 - det handler ikke om forgyldning, men om, at de skal fungere som løftestang'.

Formanden for Slagelseegnens Lærerkreds Karl Sigsgaard mente, at han lokalt havde fundet en afbalanceret løsning. Her får de overenskomstansatte pension af deres tillæg, og det gør de tjenestemandsansatte ikke. Dermed sparer man bøvl og penge til at oprette en supplerende pensionsordning til tjenestemændene, og de overenskomstansatte får en ekstra fordel i form af de godt 15 procent, der ryger ind på pensionskontoen.

Men formanden for fagligt udvalg, Jon Kowalczyk, protesterede:

'Jeg vil nu forsøge at balancere på en knivsæg. Jeg ved godt, at det administrativt kan være for omfattende ved meget små tillæg, men jeg må anbefale, at man i stedet forsøger at skaffe tjenestemændene omplaceringer, når tillæggene er blevet store nok til at kunne konverteres til løntrin. Det er altså noget af en kronjuvel, at alle løndele er pensionsgivende, og den skal vi passe på!'

Jon Kowalczyk lagde i hovedstyrelsens forslag til kongresvedtagelse op til, at der skal være åbenhed og gennemskuelighed på alle niveauer: 'Det skal helst være sådan, at den enkeltes løn kan offentliggøres på opslagstavlen, uden at det vil være til overraskelse for nogen'.Og han konstaterede under den livlige debat, at det er tankevækkende, at nabokredse faktisk med medlemmernes opbakning kan vedtage henholdsvis at differentiere tillæggene eller ikke at gøre det:

'Vi har en generationskonflikt på vej, og det her er en sag, som kan forstærke den konflikt. Derfor er det nødvendigt at inddrage medlemmerne i fastlæggelsen af en fremtidig strategi. Men det her har været en god debat med et klart politisk indhold - for det er virkelig et krydsfelt at finde ud af at tilgodese begge grupper med accept fra medlemmerne', sagde han.

'Det nytter ikke at henholde sig til, at vi har 14 år at løbe på. Det er nu, det er billigt at give dem på ny løn nogle større tillæg, og desuden er der jo nogle af dem, der ikke har 14 år at løbe på, og som allerede inden for det næste par år er på slutløntrin 35. Hvad var det, overenskomsten blev solgt på? Vi skulle stemme ja, så vi ikke tog de unge som gidsler, for de ville i hvert fald få penge ud af det her!', sagde Niels Kjeldsen, Ballerup Lærerforening. Han frygtede samtidig, at en differentiering af funktionstillæggene får økonomitænkningen op i skolelederne, så de giver alle funktionerne til de ældre lærere med de små tillæg. Han foreslog, at man i stedet arbejder for at få hævet begyndelseslønnen eller med at give et fastholdelsestillæg på et trin oven på trin 35.

Hovedstyrelsesmedlem Kurt Abildgaard var til gengæld ikke sikker på, at ens tillæg vil hindre økonomitænkning:

'Hvis alle får ens tillæg, kan det også få indflydelse på arbejdsfordelingen, så funktionerne går til de unge, fordi arbejdsgiverne ikke ønsker den 'løneksplosion' til lærerne på trin 40'.

Ellers fortsætter vi i retten

Det føg med forslag og ændringsforslag, og efter en pause med hovedstyrelsesmøde konstaterede Anni Herfort:

'Hovedstyrelsen forstår, at kongressen ønsker, at vi vedtager noget mere konkret i år'. Med udgangspunkt i en formulering fra Lena Lynge, Taastrup, ville hovedstyrelsens flertal godt være med til at sige, at man ved de lokale lønforhandlinger som hovedprincip arbejder for, at funktions- og kvalifikationstillæg, som aftales for lærere og børnehaveklasseledere i forhold til deres undervisningsopgave, har samme størrelse, uanset om de er på ny løn eller på anciennitetsløn, mens gruppen på ny løn tilgodeses på anden vis for eksempel ved forhøjet begyndelsesløn, fastholdelsestillæg, og ved at tillæg gøres pensionsgivende.

'Men jeg vil understrege, at det er som hovedprincip, for vi kan ikke underkende den centrale aftales ord om, at der skal tages hensyn til, at tillæggene ikke lægges oven i en grundløn, men oven i et anciennitetslønforløb. Ellers kan vi lige så godt fortsætte forhandlingerne i Arbejdsretten!', sagde Anni Herfort, inden et stort flertal vedtog de fælles principper. Samtidig vedtog man dog også at fortsætte arbejdet hen imod en lønstrategi, som kan behandles på kongressen i år 2001 sammen med overenskomstkravene.Vedtagelse

Lønstrategi

Med overgang til ny løn har foreningen både centralt og lokalt et fælles ansvar for at sikre lønudviklingen for alle medlemmer og fælles forpligtelse til at leve op til de værdier for lønnens udmøntning, der er besluttet i foreningens princip- og arbejdsprogram.

På alle niveauer i foreningen skal der arbejdes for, at principperne for lønnens udmøntning er kendt af medlemmerne, at de er forklarlige og gennemskuelige, og at der er den største grad af åbenhed om indgåede lønaftaler.

Ved de centrale forhandlinger skal foreningen søge at sikre reallønnen for alle og udligne eventuelle generelle skævheder i lønudviklingen for medlemmer såvel i det nye lønsystem som i anciennitetslønsystemet.

Kongressen pålægger hovedstyrelsen at fortsætte arbejdet med udvikling af den fælles lønpolitik i dialog med kredsene og medlemmerne.

Samspillet mellem foreningens centrale og lokale led samt arbejdet med at fastholde lønsummen i den enkelte kommune skal indgå i foreningens lønstrategi.

Kredsenes lønstrategier fastlægges med udgangspunkt i foreningens lønstrategi, således at der er en fælles strategi for den samlede lønudvikling.

Derfor pålægger kongressen hovedstyrelsen at udarbejde et forslag til en lønstrategi for foreningen. Forslaget udsendes sammen med hovedstyrelsens oplæg til kravopstillingen i forbindelse med Overenskomst 02 og behandles på kongressen i 2001.

Vedtagelse

Samme tillæg

De lokale lønforhandlinger skal medvirke til det gode arbejdsmiljø på skolerne og fremme forståelsen af vores fælles fagforening.

Ved de lokale lønforhandlinger skal der som hovedprincip arbejdes for, at funktions- og kvalifikationstillæg, som aftales for lærere og børnehaveklasseledere i tilknytning til deres undervisningsopgaver, har samme størrelse for gruppen på ny løn og gruppen på anciennitetsløn.

Gruppen på ny løn tilgodeses på anden vis, for eksempel:

- ved forhøjet begyndelsesløn

- ved fastholdelsestillæg

- ved at alle tillæg for overenskomstansatte gøres pensionsgivende.

Funktioner, der reducerer antallet af undervisningstimer væsentligt, medfører et mindre udbetalt undervisningstillæg. For lærere på ny løn skal det sikres, at der kompenseres herfor.

Ved konsulentfunktioner under læreraftalen skal der søges aftalt et lønniveau for funktionen, som begge grupper af lærere er omfattet af.