Der er ikke udsigt til samarbejde om et nyt, stort projekt a la F2000, sagde DLF's næstformand Stig Andersen.

'Men debatoplæg fra vores samarbejdspartnere viser behovet for, at vi markerer vores opfattelse på en række centrale problemfelter, så vi har et godt afsæt for fortsat dialog med de andre interessenter. En dialog, hvor omfanget af forpligtelse naturligvis må hænge tæt sammen med omfanget af indflydelse', tilføjede næstformanden.

'Vi vil målrettet arbejde for, at den fælles nationale grundskole med fælles værdier og fælles mål fastholdes. Centrale bestemmelser om undervisningens indhold og omfang skal sikre en vis ensartethed i folkeskolens tilbud, og vi indgår gerne i dialog om eventuelle ændringer i målene'.

'Til gengæld vil vi lige så klart modarbejde fastsættelsen af snærende nationale standarder og kvantitative mål for det enkelte fag eller klassetrin, ligesom vi vender os imod national eller lokal kvalitetskontrol og resultatvurdering, som anvendes til overvågning og rangordning'.

Han fremlagde så et forslag til kongresvedtagelse fra hovedstyrelsen, hvoraf det fremgår, at DLF blandt andet skal arbejde for, 'at der gennem centrale bestemmelser om Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder sikres en rimelig ensartethed i folkeskolen på nationalt plan'.

De delegerede bakkede op om forslaget uden de store sværdslag. Formanden for Odense Lærerforening, Niels Munkholm Rasmussen, trak således sit ændringsforslag om at flytte et punkt om, at DLF skal arbejde for, 'at folkeskolen fortsat er en enhedsskole med klassen som det bærende organisatoriske grundlag', helt op som nummer ét på listen.

Vedtagelse

Ensartethed

På baggrund af erfaringerne fra arbejdet med 'Folkeskolen år 2000' skal Danmarks Lærerforening arbejde for:

- at der gennem centrale bestemmelser som Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder sikres en rimelig ensartethed i folkeskolen på nationalt plan

- at undervisningen ikke styres af præcise, eksternt fastsatte, målbare forløb for de enkelte fag

- at undgå ensidig og unuanceret brug af testning, for eksempel til offentliggørelse og rangordning af skoler og elever

- at lærerne efter dialog med forældre og elever sikres mulighed for professionelt at vælge indhold og metoder - og dermed fastholde ansvaret for undervisningen

- at folkeskolen fortsat er en enhedsskole med en klassedannelse fra skolestarten som det bærende organisatoriske grundlag igennem hele grundskoleforløbet

- at der skabes forståelse for, at udfordringer for den enkelte elev ikke er i modsætning til deltagelse i et forpligtende fællesskab i klassen

- at der sikres de nødvendige ressourcer for at skabe udfordringer for den enkelte elev blandt andet gennem fornuftige klassestørrelser og mulighed for tolærerordninger

- at arbejdsgiverne erkender, at besparelsesforslag, for eksempel om nedsættelse af ressourceforbruget per elev, modarbejder forpligtende samarbejde om skoleudvikling

- at udviklingen af folkeskolen ikke finansieres gennem øget arbejdsbyrde for lærere og børnehaveklasseledere.