Flot pjece om fællesskabets skole. Lad os få den sendt ud som indstik i Kommunernes Landsforenings blad 'Danske Kommuner', lød det på kongressen.

Det lyder som en god idé, svarede hovedstyrelsen, der tager emnet op på et kommende møde.

'Er der noget, hovedstyrelsen har stået sammen om, så er det denne pjece', sagde hovedstyrelsesmedlem Anders Bondo Christensen.

Formand for pædagogisk udvalg, Jørgen Stampe, fremlagde hovedstyrelsens forslag til resolution om fællesskabets skole.

'I 70'erne, hvor indoktrineringsdebatten fyldte, hed det 'Folkeskolen, et spejl af samfundet'. I 80'erne talte vi optimistisk om 'Folkeskolen som lokalt kulturcenter' og ønskede at bane vej for en ny folkeskolelov på et bredere grundlag. I decentraliseringens 90'erne har vi gang på gang fremhævet DLF's motto 'En fælles folkeskole med lokalt præg'. Det lød, som om endestationen var 1.700-1.800 vidt forskellige og indbyrdes konkurrerende offentlige skoler, men vi fastholdt udgangspunktet 'den fælles folkeskole' på nationalt niveau', sagde Jørgen Stampe.

'På tærsklen til dette århundredes første årti oplever vi flere vidtrækkende forslag fra politiske partier, Kommunernes Landsforening samt Skole og Samfund. Hvis de blev realiseret, ville folkeskolen ændre karakter på nogle helt afgørende områder. For eksempel at den enkelte kommune skal have ret til selv at beslutte fagrækken og fagenes placering i skoleforløbet. At forældre skal have ret til at placere barnets 200 årlige skoledage inden for 230 mulige dage. At maksimumgrænsen for klassestørrelse og reglerne for klassedannelse skal ophæves og erstattes af vekslende holddannelser. Herved vil klassen som ramme om fællesskabet helt forsvinde'.

'Derfor bliver vi nødt til at spørge befolkningen og politikerne om, hvad de egentlig på længere sigt vil med folkeskolen', sagde Jørgen Stampe.

Hovedstyrelsens forslag til resolution beskriver helt kort tre udviklingsretninger: nedlæggelse af folkeskolen som en national, fælles grundskole, nedprioritering af skolen eller en bevidst satsning på den som national grundskole.

Forslaget opfordrer til, at folkeskolens samfundsmæssige betydning i højere grad inddrages i debatten.

Skræmmende alternativer

Heine Kristensen, Middelfart, havde det ikke godt med to af udviklingsscenarierne. Han foreslog en redigering af resolutionen, hvor det historiske i resolutionsforslaget blev taget ud, så der i stedet kom til at stå, at skolen udviklede fælles værdier og demokrati.

Anders Bondo kunne ikke støtte denne redigering.

'Scenarierne er præcist formuleret, og alternativerne til vores er skræmmende. Dét vil vi gerne sige', sagde han.

Jørgen Stampe ønskede også at fastholde hovedstyrelsens forslag.

'Det har bedre gennemslagskraft i pressen', sagde han.-

Valg af udviklingsretning

Folkeskolen er et resultat af næsten 200 års demokratisk udvikling. Udviklingen er vi alle med til at afgøre. Det kræver, at vi træffer nogle valg.

Der tegner sig tre mulige udviklingsretninger for folkeskolen:

Nedlæggelse af folkeskolen som en national, fælles grundskole:

Den erstattes af helt lokalt besluttede tilbud, eventuelt fulgt op med privatiseringer.

Forskellene i samfundet vil blive større.

Nedprioritering af folkeskolen:

Det vil reelt føre til, at den offentlige skole bliver for de ressourcesvage, så polariseringen i samfundet vil blive øget.

En bevidst satsning på folkeskolen som national grundskole:

Folkeskolen vil bevare sin vitale værdi for samfundets fællesskab - og dermed samtidig for den enkelte.

Denne satsning er Danmarks Lærerforenings klare valg.

Danmarks Lærerforening opfordrer til, at folkeskolens samfundsmæssige betydning i højere grad inddrages i debatten om folkeskolen.

Folkeskolen skal sikre, at den kommende generation tilegner sig viden, færdigheder og kundskaber. Det vil sige udvikler elevernes kompetence og dannelse.

Folkeskolen har samtidig en helt afgørende betydning for

- Iudviklingen af det danske demokrati

- formidlingen og udviklingen af kultur og holdninger

- socialisering og udvikling af fælles værdier.

Den danske folkeskole er samfundets vigtigste kulturinstitution. Skolen skal fortsat sikre alle elevers lige adgang til kundskaber, færdigheder og udvikling. Det fælles præg skal fastholdes med rum og plads til mangfoldighed og nytænkning. Folkeskolens rolle som bærer og formidler af samfundets demokratiske og kulturelle værdier må aldrig erstattes af kommunal vilkårlighed. Folketinget må opstille klare nationale mål og rammer for en undervisning, som skal tilgodese såvel den enkelte elevs behov som samfundets fælles mål og værdier.