Kun et enkelt lovforslag om folkeskolen blev det til, da regeringen i sidste uge fremlagde sit lovkatalog. Men hvis statsministerens åbningstale står til troende, vil der blive taget en række initiativer på området i løbet af Folketingets samling.

Lovforslaget, der vedrører folkeskolen, handler om elevers og studerendes arbejdsmiljø. Det blev første gang fremsat i maj, men nåede ikke frem til første behandling. Derfor bliver det genfremsat.

Forslaget indebærer, at elever får ret til at deltage i skolernes sikkerhedsarbejde, at der skal udarbejdes skriftlige vurderinger af undervisningsmiljøet, og at der oprettes et Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Undervisningsministeren vil desuden ændre loven om selvejende uddannelsesinstitutioner, så der opnås større fleksibilitet, når der skal anbringes likvide midler, og så taxameterreguleringen for bygninger og oplysningspligten ændres. Lovændringen, der kun er på tegnebrættet, vil omhandle Danmarks Pædagogiske Universitet.

Skatteministeriet vil nedsætte et udvalg, der vurderer reglerne for hjemme-pc-ordninger. Vurderingen kan måske ende med et lovforslag, men om det betyder, at det bliver lettere for kommuner at tilbyde folkeskolelærere hjemme-pc'er, er uvist.

At der kommer et lovforslag om tjenestemænd i Grønland, der omfatter tjenestemandspension og en række andre områder, er til gengæld sikkert.Måling af skoler

I sin tales start nævnte Poul Nyrup Rasmussen folkeskolen et par gange.

Samfundets investeringer i de kommende ti år vil omfatte menneskers levevilkår og overgangen til videnssamfundet. Det sidste indbefatter, at folkeskolen gøres bedre.

'Mange af skolerne trænger stærkt til renovering. Vi vil sammen med kommunerne sikre, at alle skolebørn har adgang til Internet. En ordentlig folkeskole er grundlaget for videnssamfundet', sagde statsministeren.

Han understregede, at folkeskolen er en af de bærende kulturinstitutioner i samfundet.

'For at skabe de bedste betingelser for indlæring og trivsel er det nødvendigt, at der fortsat arbejdes med at gøre folkeskolen mere rummelig, så der er meningsfulde udfordringer for alle børn uanset personlige forudsætninger og kulturel og social baggrund. Til gavn for elever, forældre og lærere og deres indbyrdes samarbejde skal der opstilles mere præcise og gennemskuelige mål for undervisningen. I den forbindelse er der grund til ekstra opmærksomhed på folkeskoler med særligt mange sociale problemer', sagde Nyrup Rasmussen.

Danmarks Lærerforenings formand Anni Herfort:

'Jeg havde gerne set, at regeringen slog fast, at man bevidst vil satse på folkeskolen som den nationale grundskole også i fremtiden. Hvis folkeskolen skal bevares og udvikles som fællesskabets skole, er det nødvendigt med en langt større indsats. Hvis regeringen med de bebudede mål for undervisningen lægger op til en garanti for, at det kommunale selvstyre på folkeskoleområdet ikke udvikler sig til at være en trussel mod den fælles folkeskole, ser jeg frem til et mere konkret udspil'.-Jan Kaare er freelancejournalist