Der er enighed om skoleledernes betydning på skolerne og i kommunerne, viste kongressens behandling af hovedstyrelsens forslag til ledelsespolitik.

Debatten blev indledt af Jørgen Stampe, og dirigenten kunne efter en time meddele, at forslaget var vedtaget uden optælling - tilslutningen var massiv.

'Det kræver god ledelse at sikre en fortsat udvikling og gode arbejdsvilkår. Det er givetvis både de seneste 20 års decentraliseringer og den stigende opmærksomhed på kvalitet i arbejdet, der er årsag til den opmærksomhed, der er på ledelse', sagde Jørgen Stampe, da han forelagde hovedstyrelsens forslag, som siden august har været til debat i ledernetværk og kredse.

God ledelse betyder, at man skal kunne indgå i en dialog om, hvordan skolens mål opfyldes, derfor er læreruddannelsen og undervisningserfaring en nødvendig forudsætning, sagde Jørgen Stampe. Men det er ikke nok, og kommunerne må i langt højere grad end hidtil investere i ledernes efter- og videreuddannelse, fortsatte han og henviste til den nye undersøgelse af arbejdsmiljøet i skolen fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, som viser, at lærere trives bedst på skoler, hvor ledelsen magter at lede den pædagogiske udvikling.

Jørgen Stampe opfordrede de delegerede til at koncentrere sig om det politiske indhold og ikke bruge tid på detailformuleringer, som hovedstyrelsen kunne tage sig af efter kongressen. Den opfordring blev fulgt, og der blev ikke stillet et eneste ændringsforslag, men kun peget på et par 'skønhedsfejl', som Jørgen Stampe lovede, at hovedstyrelsen ville kigge på.

Leder på skolen - leder i folkeskolen

Lederforeningens formand, Jens Færk, kommenterede den seneste tids udmeldinger fra Ledernes Hovedorganisation og en konsulent i Dansk Arbejdsgiverforening om, at 'ledelse er et fag i sig selv'.

'Som skolefolk kan vi smile overbærende over så naive forestillinger om, hvad skoleledelse handler om. Men der er grund til at råbe vagt i gevær, når Kommunernes Landsforening (KL) synger med på samme melodi', sagde han.

I en helt ny KL-publikation, 'Det kræver ledelse - synspunkter om udvikling af den decentrale ledelse', er der en række tankevækkende og foruroligende synspunkter, sagde Jens Færk og citerede to:

'Ledelse er et fag - hovedparten af ledelsesopgavens indhold er uafhængig af tilhørsforholdet til en bestemt faglig sektor eller institution' og 'De decentrale ledere er kommunalbestyrelsens talerør over for ansatte og brugere. Det er vigtigt, at den decentrale leder identificerer sig med arbejdsgiverrollen frem for primært at identificere sig med de ansatte eller med brugernes ønsker og behov'.

Til det sagde Jens Færk: 'Ingen skoleleder er i tvivl om, at vi er kommunale ledere, og at vi skal påtage os arbejdsgiverrollen på skolen og til enhver tid være parat til at føre en kommunal beslutning loyalt ud i livet'.

'Men', fortsatte han, 'vi betragter os primært som leder af en kommunal skole, og vores loyalitet og indsats tager udgangspunkt i den rolle. Vi har som hovedopgave at sikre, at skolen er velfungerende og en naturlig del af det samlede kommunale tilbud'.

Jens Færk pegede på et par skønhedsfejl i hovedstyrelsens oplæg til ledelsespolitik, men mente, at det helt overordnet tager højde for skolens udviklingsbehov og nye krav til lederrollen og ledernes arbejdsopgaver.

Anders Bondo Christensen kaldte forslaget til ledelsespolitik 'en meget flot og nødvendig politik', og han fremhævede, at det specielle ved skoleledelse er, at lederen på én gang er leder af en lokal skole og leder i den fælles, nationale folkeskole. Han pegede på nogle kommunalpolitikeres 'totale mangel' på forståelse for det specielle ved lederarbejdet i folkeskolen. DLF's ledelsespolitik vil blive udsendt til Lederforeningens medlemmer og til kredsene.

Bombe under lederteam

I løndebatten kaldte skoleleder Steen Skaarup det for 'en bombe under arbejdet med at opbygge lederteam', at skoleledere nogle steder skal forhandle løn med ledere, der er med i samme team.

'I nogle kommuner forhandler man først løn med skolelederne, og derefter skal lederen så forhandle løn med resten af skolens ledergruppe. Det giver et misforhold i vores forsøg på at opbygge ledelsesteam, og det må vi forsøge at få overbevist kommunerne om', sagde han.

Torben Møller Petersen fra Svendborg bragte kongressen et hjertesuk fra ledernetværket i kredsen, som mener, at lærernes tillidsrepræsentanter er godt organiseret, men at det samme nok ikke gælder lederne.

'Lad os lytte til dem og få rettet op på det på næste kongres', sagde Torben Møller.