Signaler. Til medlemmerne. Og til omverdenen. Det blev det afgørende ord i en debat om at vedtage nogle retningslinier for, hvordan den decentrale løn skal fordeles, hvis den ikke er afskaffet efter den kommende overenskomst. En gruppe delegerede havde stillet forslag om, at der skulle vedtages retningslinier for, hvordan en eventuel decentral løn skal fordeles i fremtiden. Men det stemte kongressen massivt ned. Det ville signalere et halvvejs ja til decentral løn, mente flertallet.

Det betyder, at kongressens beslutning fra den seneste overenskomst i 1995 stadig står ved magt. Også når en ny overenskomst træder i kraft 1. april 1997. Den gamle beslutning siger, at kredsene i Danmarks Lærerforening, på nær enkelte undtagelser, ikke må acceptere, at lærerne får de kroner i kommunekasserne, som hedder decentral løn.

Reinhard Werner, Vestsjællands Lærerkreds, og de øvrige delegerede, som ønskede, at der skulle vedtages nogle retningslinier for at dele eventuelle decentrale lønkroner ud, frygter, at lærerne igen bliver nødt til at sidde på rådhusene og sige nej til pengene, mens sygeplejersker, pædagoger og HK'ere (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark) gafler til sig. Men den frygt er ubegrundet, sagde formand Anni Herfort:

- Jeg kan garantere, at ikke en eneste lønkrone bliver spildt, hvis et kommende overenskomstresultat imod vores vilje skulle indeholde decentral løn, sagde formand Anni Herfort.

På et spørgsmål om, hvordan hun ville garantere det, når der findes en beslutning om det modsatte, lovede formanden, at der bliver indkaldt til en ekstraordinær kongres, hvis det bliver nødvendigt, når resultatet af overenskomstforhandlingerne ligger klar. Her kan de delegerede så beslutte, hvordan og til hvad pengene kan bruges.

Brandalarm

Reinhard Werner kunne ikke forstå, hvorfor et ja til at vedtage retningslinier var det samme som et ja til decentral løn.

- På mit hotelværelse hænger et opslag, som forklarer, hvordan jeg skal forholde mig, hvis der bliver ildebrand. Men at hotellet har vedtaget nogle retningslinier i tilfælde af brand betyder jo ikke, at hotellet ikke gør alt, hvad de kan, for at undgå brand. Ej heller kan man slutte, at hotellet aktivt arbejder på, at der skal gå ild i værelset. På samme måde ser jeg det, hvis vi vedtager nogle retningslinier for, hvordan decentral løn skal udmøntes, hvis det uheldige skulle ske, at det stadig eksisterer efter næste overenskomst, sagde Reinhard Werner og høstede stor latter fra salen.

Taktiske overvejelser

Men det var også den eneste sympatitilkendegivelse, han fik fra kongressalen. Hans forslag med fire punkter til retningslinier for udmøntningen - som i mellemtiden var ændret til en kort formuleret tilkendegivelse - faldt med et brag. Kun 22 stemte for. 252 var imod.

Formand Anni Herforts begrundelse for, at hun og hovedstyrelsen ikke støttede forslaget, handlede mest om taktiske overvejelser.

- Jeg har det svært med forslaget. Jeg mener, at vi skal koncentrere os om hovedstyrelsens forslag omkring kravene til overenskomsten. Og her er kravet, at den decentrale løn skal afskaffes. Det giver signalforvirring, hvis vi allerede nu tager stilling til, hvad vi vil gøre, hvis den nu alligevel ikke skulle blive det.

- Men jeg mener, at vi skal sende et helt klart signal til medlemmerne om, at alle de penge, som kommer til at indgå i overenskomstresultatet i 1997, bliver udmøntet, sagde hun.

Det tolkede Reinhard Werner og Lis Kragsaa, Vestsjællands Lærerkreds, bagefter som signalforvirring over for medlemmerne:

- I virkeligheden er de andre jo enige med os. De mener også, at pengene i givet fald skal deles ud. De vil bare ikke sige det højt, sagde Lis Kragsaa, som var forslagsstiller på det endelige forslag om udmøntning af decentral løn.

Men ellers var de to godt tilfredse med, hvad de opfattede som et løfte om, at politikken omkring decentral løn vil blive ændret, når først resultatet af overenskomstforhandlingerne ligger klar.

- Når formanden kan love, at ingen kroner går tabt, må det betyde, at beslutningen om ikke at dele pengene ud vil blive ændret. Medmindre selvfølgelig, at den decentrale løn faktisk bliver afskaffet. Og skulle det ske, vil ingen være lykkeligere end vi, sagde Reinhard Werner og Lis Kragsaa, der er irriterede over at blive opfattet som skabstilhængere af decentral løn.

Debatten om forslaget blev kort. Ingen af den hårde kerne af modstandere om at vedtage retningslinier om decentral løn gik på talerstolen. De havde på forhånd besluttet sig til at spare krudtet til den diskussion, som handler om opstillingen af krav til overenskomstforhandlingerne.