Vi finder det væsentligt, at Danmarks Lærerforening mere offensivt går ind i debatten om kvalitetsudvikling i folkeskolen. Ikke for at komme på avisernes forsider med overraskende overskrifter, men for at få gang i dialogen - den dialog, vi mener er nødvendig, hvis vi som lærere skal være med til at sætte dagsordenen - og udvikle skolen. Dialogen skal selvfølgelig føres med arbejdsgiverne, men først og fremmest med medlemmerne, for udgangspunktet for udvikling af folkekskolen er lærerne.

Denne holdning havde også Danmarks Lærerforening, da foreningen i 1994 med pjecen 'Lærerne har nøglen' valgte at gå aktivt ind i debatten om kvalitetsudvikling i folkeskolen.

Uheldigvis kom debatten aldrig rigtig i gang.

Senere er både Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet kommet med udspil til kvalitets(udviklings)debatten - udspil med mange gode indfaldsvinkler til debat, men også udspil med klare modsætninger.

Danmarks Lærerforenings medlemsundersøgelse, der blev offentliggjort for nylig, peger på, at foreningens vigtigste opgave - ifølge medlemmerne - er at sikre, at folkeskolen får et løft.

Derfor er det vigtigt, at dialogen om kvalitetsudvikling kommer i gang nu.

I diaglogen skal vi tage udgangspunkt i, hvad vi vil - ikke hvad arbejdsgiverne ønsker. Vi skal udaftil udtrykke os i korte og klare budskaber, som vi kan stå inde for, og som vi kan begrunde og uddybe. Vi skal forsvare folkeskolens mangfoldighed, og vi skal komme med bud på udvikling. Vi skal fastholde, at der er sammenhæng mellem mål og ressourcer, og vi skal kræve ordentlige betingelser til at udføre vores arbejde under.

Følgende udsagn kunne efter Århus Lærerforenings styrelse danne udgangspunkt for dialogen:

Lærerne vil udvikling - lærerne søger udvikling.

I 80erne knoklede landets lærere med at udvikle kvaliteten i folkeskolen, åbde i den almindelige undervisning og i godkendte forsøgs- og udviklingsarbejder. Ressourcerne var i rimelig grad til stede. Men landtes økonomiske situation og det stigende børnetal fik staten og kommunerne til at klynke: folkeskolen er for dyr, vi må være mere ressourcebevidste (læs: vi må spare!).

Alligevel fortsatte lærerne arbejdet med at udvikle skolen. Men frustrationerne voksende: lærerne kendte - og kender - forskel på den udvikling, der opstår, når mulighederne er til stede, og den undervisning, der bliver resultatet, når ressourcerne er knappe!

Lærerne vil dialog

Nu kræver lærerne muligheden for udvikling af folkeskolen tilbage. Arbejdsgiverne siger, at lærerne klynker, men det er ikke rigtigt: lærerne ønsker bare at udvikle skolen!

Lærerne vil dialog med hinanden og skolens øvrige parter for i fællesskab at skabe bedst mulige betingelser for elevernes undervisning og læring.

Kun dialogen kan skabe udviklingen af skolen. Staten og kommunerne skal angive rammer og mål og må sikre, at der er sammenhæng mellem målene og de ressourcer, der stilles til rådighed. Byrådenes kvalificerede og synlige beslutninger om mål, indsatsområder og prioriteringer skal danne det fælles grundlag for en dialog skolens parter imellem. Gennem dialogen fastlægger den enkelte skole sine mål - og gennem dialogen evaluerer den enkelte skole, hvor langt man er nået i målopfyldelsen.

Omdrejningspunktet og udgangspunktet for skoleudvikling er lærerne. Derfor må lærerne gives tid og rum for dialogen.

Lærerne vil en undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elev i et fællesskab.

Folkeskolens undervisning tager udgangspunkt i det enkelte barn - men ikke det enkelte barn isoleret. Børnene er alle del af et klassefællesskab. Det er der ikke noget nyt i! Til gengæld ville det være afgørende nyt - og meget uheldigt - at melde ud, at folkeskolens undervisning i højere grad skal fokusere på færdighedsfagene fremfor elevernes alsidige udvikling. Som lærere ønsker vi fortsat, at undervisningen tager udgangspunkt i det hele barn - ikke kun i nogle fastsatte standarder i bestemte færdigheder.

Lærerne vil medansvar og udvikling - ikke kontrol og bedømmelse.

Medlemsundersøgelsen viser med tydelighed, at lærerne føler sig frataget indflydelse. Konsekvensen er, at den pædagogiske diskussion, der skulle føre til skoleudvikling, er gået i stå. Det er bedrøveligt, for netop lærernes engagement er udgangspunktet for udvikling - derfor: lad os genoplive den pædagogiske samtale - giv lærerne tid og rum til igen at tage den pædagogiske diskussion.

Lærerne vil have, at de er sammenhæng mellem mål og ressourcer.

Arbejdsgiverne mener, at det er klynk og piveri, når lærerne kræver sammenhæng mellem mål og ressourcer. Men vi må som forening holde fast i, at vi vil udvikling i en dialog mellem skolens parter - vi vil også have betingelserne for denne udvikling. Dette budskab skal vi råde ud over hustagene.

Og lad os så få gang i dialogen.

Jette Jensen er formand for Århus Lærerforening