Kampen om ordbogen
Aschehoug, Gyldendal og Politiken. Alle tre er forlag, og alle kæmper de en krig for at få fingrene i de danske ordbogs-brugere.
For at undgå misforståelser har Dansk Sprognævn netop sendt en pressemeddelelse ud, hvori de pointerer, at Sprognævnet er udgiver af den officielle danske retskrivningsordbog, og at de fraskriver sig ethvert ansvar for nogle af de andre udgaver.
Så vil man have Sprognævnets forsikringer, skal købet være 'Retskrivningsordbogen'.
Ordbogen er grøn og er tidligere blevet udsendt af Gyldendal, men udbud i licitation har givet Aschehoug rettighederne til den nye udgave, 'Retskrivningsordbogen, 2. udgave.'