Hvorfor i himlens navn skal kongressen i oktober måned 1996 belemres med at behandle spørgsmålet om 'Retningslinjer for udmøntning af decentral løn'? - det gjorde den jo i 1995! Dengang blev det besluttet, at kredsene ikke måtte indgå aftaler om udmøntning af decentral løn til almindelige lærere og børnehaveklasseledere. Og den store medlemsundersøgelse har da også vist, at medlemmerne slet ikke vil have den decentrale løn. 20 procent af medlemmerne angiver dén som en af de vigtigste grunde til at have stemt nej ved Overenskomst 95, og 44 procent af medlemmerne fremhæver den decentrale løn som noget særligt negativt i den gældende overenskomst. Undersøgelsen har endvidere vist, at medlemmerne end ikke mener, at vi skal diskutere decentral løn i den nærmeste fremtid, og den helt igennen spontane læserbrevsstorm i Folkeskolen ('Nogen siger, at . . .') peger i samme retning.

Alligevel er vi en række medlemmer, som mener, at DLF bør revidere kongresbeslutningen fra 1995.

Historien

I forhandlingerne om Overenskomst 95 var et af DLF's krav, at lønnen ikke måtte indeholde lokalløn eller andre decentrale lønelementer. Som bekendt blev resultatet af forhandlingerne, at godt 99 procent af lønnen kunne udmøntes efter centralt indgåede aftaler, mens langt under en procent kunne udmøntes efter lokale aftaler mellem kreds og kommune.

Dette resultat opfyldte ikke vore krav - men var ikke desto mindre det resultat, som blev accepteret af det samlede forhandlingsfællesskab for alle kommunalt ansatte: Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte - inklusive os selv i form af en enig hovedbestyrelse!

DLF's 95-kongres besluttede imidlertid - efter en kaotisk afstemning - at fratage kredsene muligheden for at indgå aftaler på området. Det vil i praksis sige, at DLF fraskrev sig muligheden for at tilforhandle lærerne og børnehaveklasselederne de sidste lønkroner i overenskomsten - cirka 70.000.000 kroner. Og det er ærgerligt, eftersom kredsene har flere års lokale erfaringer med forhandling af decentrale lønmidler fra de gamle folkeskolepuljer og sagtens ville kunne løfte opgaven på en måde, så der ikke blev udbetalt én eneste krone som 'fedterøvstillæg'!

Lønstrategien

Når kongressen nu skal diskutere den decentrale løndannelse igen, drejer det sig ikke om 'for' eller 'imod' decentral løn.

Det drejer sig alene om, hvorvidt foreningen i tilfælde af, at en overenskomst - trods vores modstand - indeholder decentrale løndele, skal forsøge at få disse lønkroner udmøntet til medlemmerne på en fornuftig måde eller ej.

På kongressen i 1993 vedtog vi en ganske god strategi for det faglige arbejde med lønspørgsmål. Denne strategi anviser, at:

'Alle forhandlinger om løn skal søge:

- at fastholde den kollektive lønprofil,

- at sikre, at midlerne anvendes efter objektive kriterier,

- at søge lønnen udmøntet i form af

a. generelle lønstigninger,

b. gruppevise omklassificeringer,

c. omklassificeringer af enkeltstillin-ger,

d. gruppevise, funktionsbestemte til-læg,

e. funktionsbestemte tillæg til enkelt-stillinger.'

Denne gennemskuelige strategi kan imidlertid ikke føres fuldt ud i livet efter 95-kongressens vedtagelser, der forhindrer kredsene i at gøre deres del af arbejdet.

Det betyder, at DLF for tiden har en uklar strategisk målsætning for det fagpolitiske arbejde med lønspørgsmål, ligesom vi savner en fællesforståelse for de taktiske muligheder for at bevæge os i den 'rigtige' retning, der trods alt viser sig i virkelighedens verden.

Fremtiden

En revision af 95-kongressens vedtagelse trænger sig endvidere på af den simple grund, at Overenskomst 97 vil træde i kraft den 1. april 1997 - et halvt år før foreningens næste ordinære kongres.

Hvis foreningens nuværende og faktiske lønstrategi - der i al sin enkelthed går ud på at give afkald på den del af ethvert overenskomstresultat, som skal udmøntes lokalt - skal fortsætte, ja, så har vi intet hastværk, og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk og sygeplejerskerne kan se frem til endnu et par år, hvor de kan rette op på lønnen for lærernes og børnehaveklasseledernes penge!

Men hvis vi betragter 70.000.000 kr. som et væsentligt beløb for vore medlemmers løndannelse og har tillid til, at kredsene magter opgaven at forhandle pengene hjem under overholdelse af foreningens nedskrevne lønstrategi, så er 96-kongressen sidste chance for at bringe DLF i kontakt med virkeligheden.

Reinhard Werner er formand for Vestsjællands Lærerkreds.