"Tiende lektion: Virkeligheden er ikke som på tv. I det virkelige liv må folk forlade caféen og gå på arbejde". Ifølge forfatteren er dette en lektion, som de unge ikke får kendskab til under deres skolegang. Men for at få arbejdet og muligheden for succes skal man kende sig selv, finde sin stil, vælge en rollemodel og arbejde med sin attitude, mener forfatteren, der selv har en broget karriere med mange valg bag sig. Han taler til og om Y-generationen, de unge i dag og deres liv i en globaliseret og kommunikerende hverdag. Bogen henvender sig direkte i du-form til læseren, og indholdet skal få de unge til at vælge at være piloter, og ikke passagerer, i deres eget uddannelses- og arbejdsliv. Denne metafor, flyrejsen og ankomst i fremmed lufthavn, gennemføres så i afsnittene "Taking off", "Enjoy the flight", "Preparing to land" og "Arrival". I afsnittene er der anvisninger på at finde egen succesprofil, vælge karrieremål, finde en god attitude, overveje entrepreneurship, skrive jobansøgning og gå til jobsamtale. Den første tredjedel af bogen opleves nærmest som en peptalk. Der er dog også mange gode udfordringer i afsnittene. Udfordringer, der tvinger de unge til at tænke over sig selv. De sidste to tredjedele af bogen er en præsentation af 15 succesguider, alle med uddannelser på forskellige niveauer. Femten voksne i trediverne og fyrrerne, der fortæller om deres egne valg og uddannelsesforløb, der førte til job med udfordringer og succes. Det er interessante historier med nuancerede overvejelser over begrebet succes, der får læseren til at tænke over egne præferencer. Her fortælles også om vejledningens rolle i den unges og i den voksnes situation. Mærkværdigt nok skal vi også høre om succesguidernes yndlingsfilm, yndlingsmusik og yndlings-cd. Her hopper kæden delvist af, men livsbiografierne rummer stof til gode kortlægninger af menneskers bevidste valg og de tilfældigheder og muligheder, der netop udgør det miks, der møder de unge efter skolen. Kan man acceptere det lidt opskruede, peptalkagtige sprog og tempo, er der stof til snak i de store klasser, men form og indhold retter sig mere til de unge, der har forladt folkeskolen.