En arbejdsgiver er ved lov forpligtet til at betale G-dage for 1. og 2. ledighedsdag ved

- afskedigelse

- hjemsendelse

- ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende

- arbejdsfordeling

- nedsættelse af arbejdstiden.

Pligten indtræder, når lønmodtageren har mindst 74 timers arbejde for samme arbejdsgiver inden for de seneste 4 uger, og vedkommende er medlem af en a-kasse.

4-ugers perioden forlænges af eksempelvis søgnehelligdage og sygdom, hvis der er tale om arbejde som timelønnet lærer.

Modregning i dagpenge

Når et ledigt medlem er berettiget til G-dage fra den tidligere arbejdsgiver, må a-kassen ikke udbetale dagpenge for disse dage.

En hel G-dag svarer til 466 kr. (1996) og betyder, at der ikke udbetales dagpenge for 6,6 timer.

En halv G-dag svarer til 233 kr. (1996) og betyder, at der ikke udbetales dagpenge for 3,3 timer.

Når DLF/A udbetaler dagpenge, vil det fremgå af dagpengespecifikationen, i hvilke uger, hvor mange gange og med hvilke timetal vi har noteret G-dage.

Antal dage

Arbejdsgiveren skal maksimalt betale 16 G-dage til samme person inden for et kalenderår - det er her ligegyldigt, om der er udbetalt halv eller hel G-dag.

Når arbejdsgiveren har betalt 16 gange til en person, skal der udfyldes en erklæring med oplysning om, på hvilke dage og hvor meget der er udbetalt.

Erklæringen underskrives af medlem og arbejdsgiver og sendes til a-kassen, og DLF/A kan herefter udbetale dagpenge for 1. og 2. ledighedsdag.

Undtagelse fra pligten

Arbejdsgiverens pligt til at betale godtgørelse bortfalder bl.a., hvis lønmodtageren

- selv siger op

- modtager sygedagpenge eller holder ferie på 1. og 2. ledighedsdag

- væsentligst kan tilregnes arbejdsophøret

- ophører som vikar i en orlovsstilling efter lov om orlov, der har varet mindst 3 måneder.

Godtgørelsens størrelse

Hvis lønmodtageren er fuldt ledig eller har en ledighed på 4 timer eller mere på både 1. og/eller 2. ledighedsdag, er arbejdsgiveren forpligtet til at betale fuld G-dag = 466 kr.

Hvis ledigheden er mindre end 4 timer, skal der betales halv G-dag = 233 kr.

Overskydende timer

Ved ledighed skal a-kassen undersøge, om medlemmet har haft såkaldt overskydende timer inden for en 13-ugers periode. Ved overskydende timer forstås timer ud over fagets normale arbejdstid (37 timer). Udbetaling af G-dage indgår i beregningen af overskydende timer. Antallet af overskydende timer modregnes ved udbetaling af dagpenge.

Loven i praksis for lærere

Månedslønnede lærere:

For månedslønnede lærere, der har haft arbejde på fuld tid, vil 1. og 2. ledighedsdag være de første arbejdsdage efter ansættelsen. Størrelsen af ydelsen vil afhænge af, om der opnås arbejde på disse dage.

Hvis en månedslønnet lærer, der er ansat 36 timer om ugen, opsiges, tæller sidste arbejdsdag (f.eks. fredag) kun 6,4 arbejdstimer, da der ikke er tale om en fuldtidsstilling. Læreren bliver således ledig den pågældende fredag efter 6,4 time og ledigheden vil denne dag udgøre (7,4-6,4) 1 time, hvilket giver ret til 1/2 G-dag, fordi ledigheden om fredagen er på mindre end 4 timer. Er læreren den efterfølgende mandag fortsat fuldt ledig, er der ret til en hel G-dag for dagen. Læreren får udbetalt følgende beløb:

1/2 godtgørelse for 1. ledighedsdag: 233 kr.

1 godtgørelse for 2. ledighedsdag: 466 kr.

I alt 699 kr.

Timelønnede lærere:

En timelønnet lærer er i princippet afskediget hver dag ved arbejdstids ophør.

Dette betyder, at vedkommende efter hver arbejdsdag skal undersøge, om der er 74 arbejdstimer inden for de seneste 4 uger.

4-ugers perioden skal forstås helt konkret.

Eksempel

Fra onsdag i uge 39 tilbage til og med torsdag i uge 35

Fra torsdag i uge 39 tilbage til og med fredag i uge 35 osv.

Hvis der i perioden er 74 eller flere arbejdstimer, ja så er der krav om G-dage.

Beskæftigelsens omfang den sidste dag afgør så placeringen af 1. og 2. ledighedsdag:

Har vikaren flere forskellige arbejdsgivere, skal arbejdstimerne optælles hver for sig.

Har vikaren arbejde på flere skoler i samme kommune, er arbejdet udført for samme arbejdsgiver.

Hvis vikaren ansættes som timelønnet lærer i et fast skema under en lærers sygefravær, kan arbejdsgiveren fritages fra kravet om godtgørelse, indtil ansættelsen ophører. Der er i dette tilfælde krav om, at arbejdsgiveren meddeler DLF/A, at der er tale om 'et fast aftalt skema fra . . . til . . . (eller 'indtil videre').

Eksempel

Jens har haft vikararbejde på forskellige skoler i Odense i uge 33-35, i alt 75 timer.

I uge 36 får Jens følgende arbejde:

Mandag 6,0 timer Torsdag 6,0 timer

Tirsdag 4,5 timer Fredag 0,0 timer

Onsdag 7,5 timer I alt 24,0 timer

DLF/A beregner G-dage på følgende måde:

Uge 36:

Mandag = 1/2 G-dag 1. ledighedsdag

Tirsdag = 1/2 G-dag 1. ledighedsdag

Torsdag = 1/2 G-dag 1. ledighedsdag

Fredag = 1 G-dag 2. ledighedsdag

Eksempel

Knud har haft vikararbejde i ugerne 2-7. Arbejdsgiver har meddelt DLF/A dette ved brev.

Det aftalte skema er: Onsdag 7,5 timer

Mandag 6,0 timer Torsdag 6,0 timer

Tirsdag 4,5 timer Fredag 0,0 timer

Selv om Knud har mere end 74 timer inden for 4 uger allerede i uge 5, indtræder arbejdsgiverens pligt til at betale først i uge 7, således at:

Torsdag = 1. ledighedsdag = 1/2 G-dag

Fredag = 2. ledighedsdag = 1 G-dag

da der har været tale om en tidsbestemt ansættelse.

Udbetaling af godtgørelse

Loven fastslår, at arbejdsgiveren skal udbetale G-dage ved den almindelige lønudbetaling.

I praksis har det vist sig, at dette ikke altid sker.

Mange arbejdsgivere stiller krav om, at den enkelte udfylder en begæring/erklæring, før de vil udbetale ydelsen.

For at undgå forsinket udbetaling bør vikaren derfor spørge på arbejdsstedet, hvilken procedure der skal følges i pågældende kommune.

Råd og vejledning i øvrigt kan fås hos DLF/A's lokale a-kassekonsulent og hos DLF/A's hovedkontor i København.