Debat

Flyt fokus

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære Jørgen Springborg (Folkeskolen nummer 25). Du vil diskutere skolesyn, og du understreger, at det skal være på de eksisterende økonomiske vilkår. Samtidig insisterer du på en skolemodel, der alene i Gentofte har kostet 700 millioner svarende til 50 milliarder på landsplan. Det har jo ingen gang på jorden. Den skoledebat, du excellerer i, er som uforpligtende glansbilledbytning. Jeg lærte den grundigt at kende gennem fire år i hovedstyrelsen i DLF: Konferencernes, konsulentbranchens og direktionsgangenes folkeskoledebat. I denne drømmeverden kan alt lade sig gøre. Her har skolen både plads, tid og ro. Eleverne tager ansvar for egen læring, forældrene engagerer sig, og penge er ikke noget, man taler om. Det er noget, man har.

Du afkræver mig mit alternativ.

Nuvel. Det er mindre spektakulært end dit, men til gengæld kan det lade sig gøre i praksis. Jeg har vidt og bredt siden 1998 fremsat følgende fem forslag:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

1. Flyt fokus fra vision til virkelighed

2. Gør skolen til lærernes projekt

3. Gør undervisning til skolens højstatusjob

4. Styrk skolens faglighed og effektivitet

5. Vær tydelig over for elever og forældre.

Pladsen tillader ikke en uddybning, så blot dette: Første forslag er det vigtigste, hvoraf resten følger. Folkeskolen har ikke brug for visionært førerskab, men for opmærksom lægekunst. Den gode læge foregøgler ingen noget, men iagttager patientens reaktioner lidenskabsløst og beskriver dem hudløst ærligt. Stil præcise diagnoser og skitsér velbegrundede behandlingsforløb. Kort sagt: Nærværende og lyttende ledelser, der lytter ydmygt, når lærerne åbner sig og beskriver situationen. Praktisk pædagogisk problemløsning styret og udført af de mennesker, der har fingrene i dejen.

Powered by Labrador CMS