Skoler skriger efter specialpædagogik

Specialpædagogikken er gledet ud af læreruddannelsen. Nyuddannede sendes på efteruddannelse

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nyuddannede lærere mangler en basal viden om specialpædagogik. Derfor ser kommuner sig nødsaget til at sende nye lærere på efteruddannelse for at sikre kvalificerede kræfter til at varetage specialundervisning.

'Der er stor mangel på lærere på specialundervisningsområdet, og problemet bliver større med tiden, for lærernes gennemsnitsalder nærmer sig 50 år. Så man står over for et voldsomt generationsskifte. Problemet er, at man har nedlagt specialet på seminarierne, så i dag er det kun de studerende, der selv ønsker at komme i berøring med specialundervisning, der kommer det. Det er et kæmpeproblem', siger formand for Danmarks Specialpædagogiske Forening og skolekonsulent i Ballerup, Ole Stoffregen.

I Kommunernes Landsforening oplever formand for børne- og kulturudvalget, Else Købstrup (Venstre), at kommuner bliver nødt til at sende nyuddannede lærere på efteruddannelse for at få en grundlæggende viden om specialpædagogik.

'Det betyder en merudgift for kommunerne. Vi mener, at en vis viden omkring specialundervisning faktisk hører med til læreruddannelsen. Når man i dag taler om rummelighed i folkeskolen, at det vigtigt, at læreren er godt funderet inden for specialpædagogikken', siger Else Købstrup.

Kommunernes Landsforening vil i første omgang rejse spørgsmålet om lærernes manglende kvalifikationer i Seminarierådet. Derudover mener Else Købstrup, at Danmarks Pædagogiske Universitet og centrene for videregående uddannelser bør være meget opmærksomme på problemstillingen.

'Men jeg betragter efteruddannelse som en opdatering af en faglig viden. Det betyder, at man bør have i hvert fald lidt erfaring med specialpædagogik, før man kan få gavn af en opdatering', mener Else Købstrup.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at antallet af elever, der går i specialklasse, gennem de sidste ti år er vokset fra 9.804 til 13.935. Derudover kommer de elever, der modtager specialundervisning i klassen. Antallet af disse børn er ikke opgjort siden skoleåret 94/95, hvor det var 12,7 procent, men Undervisningsministeriet skønner, at tallet har ligget ret konstant siden.

Censorformand for læreruddannelsen, Finn Held, har arbejdet med læreruddannelsen siden 1967. Også han mener, at der kan rettes kritik mod uddannelsens opbygning.

'En del af problemet er, at vi simpelthen ikke uddanner lærere, der kan varetage specialundervisningen. Samtidig svigter læreruddannelsen, fordi der ikke er et krav om, at lærerne skal kunne klare den differentieringsopgave, det er at have en stor spredning i klassen. En skole for alle kræver, at den kan rumme alle. Jeg tror, at skolen i dag skiller for mange ud', siger Finn Held.

Han mener, at læreruddannelsen siden ændringen i 1986 er blevet akademiseret, og at det generelt faglige er opprioriteret på bekostning af det specialpædagogiske.

Danmarks Lærerforenings hovedstyrelsesmedlem, tale- og hørekonsulent Jan Niedersøe, er enig i kritikken. Han mener, at Danmarks Lærerforening ikke har markeret sig nok på området.

'Hvis jeg skal give et groft bud på, hvordan jeg ser læreruddannelsen i dag, så er det en uddannelse, der er vældig fin til overbygningsundervisning, men er ret håbløs til indskolingsområdet. Lærerforeningen mener, at vi ikke bare kan få nogle fagfolk ind, for de skal også have det pædagogiske, psykologiske, didaktiske med. Men samtidig har vi faktisk været med til at konfirmere en læreruddannelse, som i højere og højere grad har pillet de elementer ud', siger Jan Niedersøe.-

Specialundervisningen, der forsvandt

I 1966 kom 'Den nye læreruddannelse', hvor de studerende kunne vælge imellem tre specialer: begynderundervisning, undervisning af ældre børn og undervisning af børn med særlige behov.

I løbet af halvfjerdserne valgte flere og flere studerende at koncentrere sig om børn med særlige behov - og på et tidspunkt betød det, at over halvdelen af de studerende specialiserede sig på dette område. Derfor blev der i 1982 nedsat et læreruddannelsesrevisionsudvalg, der fik til opgave at rette op på skævvridningen.

1986-bekendtgørelsen gjorde det pædagogiske område obligatorisk. Alle studerende skulle nu have specialpædagogik som en del af undervisningen.

Det fungerede indtil 1997, hvor man ønskede at højne fagligheden og derfor indførte fire linjefag. Samtidig afskaffede man den obligatoriske specialpædagogik. Studerende kan i dag vælge et kort ekstra kursus i specialpædagogik, men det er der kun få, der gør.

Kilde: Pædagogisk kontor i Danmarks Lærerforening.