Efteruddannelse i cyberspace

Nyt internetkursus skal gøre lærerne bedre til at skabe plads til børn med særlige behov

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fingre bøj, fingre stræk. Lærerne kan godt begynde opvarmningen, for nu kan de surfe på efteruddannelsens bølger på internettet. Undervisningsministeriet har netop lanceret et nyt teknologistøttet efteruddannelsesforløb, der skal hjælpe lærerne med at gøre folkeskolen rummelig.

Lærernes nye virtuelle mødested hedder www.kvis.org. Bogstaverne står for Kvalitet i specialundervisningen, og efteruddannelsesforløbet er en af flere muligheder, som lærerne kan tage i brug, hvis de ønsker at være med til at udvikle deres skole.

Undervisningsministeriet ønsker, at lærerne bruger hjemmesiden som et redskab til at ændre på form og organisation, så både svage og stærke elever kan få den optimale undervisning i den almindelige klasse.

Alle lærere, der arbejder sammen om en klasse eller en gruppe børn, kan drage nytte af kurserne på nettet.

Det lover forhenværende ledende skolepsykolog i Hinnerup, Ole Hansen. Han er en af dem, der fra begyndelsen har været med til at fremstille programmerne. Den første april blev han ansat i Undervisningsministeriet for at være med til at sikre, at lærerne kommer godt fra start, når de skal til at bringe efteruddannelsen direkte ind i klasseværelserne.

'Det handler om pædagogisk omstilling. Lærerne skal tænke lidt anderledes. Det viser sig, at der er nogle specialpædagogiske problemstillinger, som den almindelige lærer skal løse. Men først skal han komme til erkendelse af, at han mangler nogle værktøjer til at løse dem. Før han gør det, ved han jo ikke, hvor han skal søge hjælp', siger Ole Hansen om filosofien bag programmerne.

Et af formålene med programmet er at ændre lærerens måde at tænke specialundervisning på og dermed også modvirke, at svage børn bliver udskilt fra den almindelige folkeskole.

Flere lærere på en skole skal samarbejde omkring en gruppe børn for at kunne studere på nettet. Kurset tager 40 timer, som skolelederen skal godkende til den enkelte lærer. Derefter kommer et praksisforløb, hvor tiden går fra lærerens egen forberedelses- og undervisningstid.

Materialet er bygget op som en masse hylder med mange forskellige muligheder på. Eksempelvis findes der et forløb, der hedder 'Børn i risikosituationer'.

Her findes flere indgange til problemet. Eksempelvis kan læreren vælge at klikke sig ind på 'interventionsformer' eller 'handleplaner og evaluering'. Hver indgang har en beskrivelse, litteraturliste og opgaver, som skal løses. Underviserne på nettet svarer lærerne per e-mail.

Foreløbig har fem skoler afprøvet systemet. Lærerne har arbejdet på at forny, tilpasse, kvalitetsudvikle og omstille deres pædagogiske virke.

Udgangspunktet er hverdagen

Line Skov Hansen er 30 år og lærer på Korsholm Skole i Hinnerup. Hun har sammen med tre andre lærere på skolen været blandt de første, der har prøvet efteruddannelsen på nettet.

'Kurset giver en grundlæggende viden om, hvad det vil sige at holde skole. Det giver en viden om alt, fra hvad bygningerne betyder for undervisningen, til hvad vores opgaver er i forhold til folkeskolens formål. Det giver nogle pædagogiske redskaber, som kan give nye synsvinkler på, hvordan man opfatter elever og takler problemer. Når man så møder forældrene, er det nemmere at formulere sig. Overordnet har det handlet om at ændre vores praksis, sådan at det lykkes for den enkelte elev', siger Line Skov Hansen.

Hun underviser i dansk og billedkunst og har også en del specialundervisning. Hun har savnet, at der var mulighed for at få mere viden om specialundervisning, da hun gik på seminariet.

'Jeg synes, det er en mangel, at der ikke er mere af det på seminariet. Hvis du vil have det, så skal der også være mulighed for at vælge det'.

I efteruddannelsens sidste fase tilrettelægger lærerne den daglige undervisning i samarbejde med deres undervisere på nettet. På den måde bliver efteruddannelsen meget konkret.

'Styrken ved det her kursus er, at det finder sted i skolen. Du står i klassen og har en hverdag, som du kan tage udgangspunkt i. Du har et råstof, som du hver dag kan forholde til det teoretiske. Det ville aldrig kunne lade sig gøre på seminariet', siger Line Skov Hansen.

En ekstern evaluering af de fem skolers erfaringer med fjernundervisningen viser, at kurset formår at ændre den måde, som lærerne tænker pædagogik på.

'Kurset har til fulde levet op til formålet om at fremme pædagogisk omstilling. Kursusdeltagerne har fået indsigt, der er øjenåbnende, og som kan støtte deres pædagogiske praksis fremover', skriver forskningsleder Bent Andresen i konklusionen i den eksterne evaluering.

På trods af de rosende ord ser Ole Hansen flere barrierer for at få lærerne til at sætte sig til tastaturet og klikke sig til ny viden.

'Lærere er ikke kendte for at gå hurtigt til computeren. Og ordet fjernundervisning har også en negativ klang. I virkeligheden er det nærundervisning. Det er kun underviseren, der sidder langt væk. Lige nu handler det bare om at få nogle lærerteam i gang. Vores succeskriterium er i første omgang, at der kommer nogle, der vil prøve'.

Foreløbig er der ikke mulighed for at få meritoverført internetkurserne som del af en speciallæreruddannelse, men Ole Hansen håber, at det i et eller andet omfang kan lade sig gøre i fremtiden.

maria

Efteruddannelsesforløb på nettet

¡ Introduktion: Ti timer, hvor kursisterne mødes og bliver orienteret om kurset Pædagogisk Omstilling.

¡ Refleksionsmodul: 25 timer til afvikling af fem kursuslektioner, der gennemføres i samarbejde med kolleger fra egen skole.

¡ Studiemodul: Fem timer til fordybelse i studiegrupper på nettet. Dette gennemføres i samarbejde med kolleger fra andre skoler.

¡ Praksismodul: Foregår som et konkret skolesamarbejde mellem lærerteam. Timerne tilrettelægges i samarbejde med underviserne/forfatterne på nettet. Timerne til dette modul hentes fra lærernes undervisnings- og forberedelsestid.

Forfattergruppen: Jørgen Husted, lektor, Aarhus Universitet, Kjeld Fredens, uddannelseschef, Vejlefjord Centret, Niels Egelund, professor, Danmarks Pædagogisk Universitet, Thomas Nordahl, docent, NOVA, Norge, Ole Hansen, Undervisningsministeriet, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Hinnerup.

De otte temaer, som efteruddannelsen tager udgangspunkt i:

Individuel undervisning, forældre-skole-samarbejde, skoleindretning, kvalifikationer, skole-fritid, småbørn, ansvarsfordeling, overgang fra grundskolen

Tilmelding og yderligere oplysning findes på www.kvis.dk