Indskolingen bygger selv

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En vulkanborg med voldgrav, broer og vandtrappe blev opført i sidste uge på Favrdalskolen i Haderslev. Alle indskolingseleverne var i sving med skovlene. Bålpladser, klatreområder og huler blev bygget. Skolens elever har fremlagt omkring 300 ideer til, hvordan legepladsen skulle se ud, og det var nogle få af disse ideer, der blev udført. På Favrdalskolen har man besluttet, at uge 20 skal bruges til elevernes udbygning af legepladsen de næste fem år.