Begrebet boglighed opfattes i den danske folkeskole, der ubestrideligt har bogligheden som grundbestanddel, som noget så modbydeligt og forhadt, at det nærmest unddrager sig ethvert forsvar. Hele det psykologiske/pædagogiske parnas falder hen i psykosomatisk desperation ved mødet med dette absolutte grundbegreb, hvis påtrængenhed beror på, at alle godt ved, at det er det eneste, der kan hale os op fra vor kundskabstomme fornedrelse. Nej, så hellere gøre en dyd af fornedrelsen. Skoleinspektør Marianne Kondrup genopliver i 'Bagsmækken' nummer 17 et 13 år gammelt angreb på bogligheden af professor Mogens Hansen, der oven i købet har opnået den lykke at få sit angreb opfrisket for nylig i Politiken. Den vidensmættede boglighed fjerner børns selvværd, lyder hans dom. Og så er der kun en ting at gøre. Den vidensmættede boglighed skal væk. For med voksende uvidenhed øges børnenes kompetencefornemmelse, mener professoren. Og udviklingen af en på faglig uvidenhed byggende kompetencefornemmelse er jo selve folkeskolens mening - lidt endnu. I Marianne Kondrups gengivelse er Mogens Hansen, der må formodes at have erhvervet sin portion faglige viden i skolen uden helt at have mistet sin selvtillid, følgelig nødt til at give bogligheden et blakket ry med på vejen. 'Ophobet fakta', 'usammenhængende oplysninger' og lidt 'anekdotisk viden'. Ja, sådan er bogligheden. Så væk med det skidt, der ifølge Mogens Hansen, men i strid med virkeligheden, nærmest er enerådende i folkeskolen i dag. Og skulle en lærer af vanvare komme til at vægte lidt boglighed i undervisningen, vil jeg tro, ugerningen er udglattet med anvendelse af lidt refleksive sammenhænge. Men så har han rigtignok også smadret al selvværd hos de stakkels børn, der tvunget af udelthedsdogmet er tvun-get til at sidde ved siden af nogle bogligt begavede og erfare, hvor meget de selv ikke kan. Men udelthedsskurken stortrives i sin urørlighed. Og så må bogligheden jo holde for. Derfor må bogligt mindede lide den tort at blive nægtet retten til en for dem passende undervisning, for at de svage kan bevare deres selvværd på falske præmisser. Og derfor vil det befriende og forløsende brud på folkeskoleforliget sandsynligvis ikke befri eller forløse ret meget.

Vagn Madsen

Brønderslev