Idealer

Professionel praksis bør ikke udelukkende bygge på den enkelte lærers personlighed

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det kan jeg ikke klare, det her! Moren forlod grædende skole-hjem-samtalen, og lærerne sad frustrerede tilbage. Som budbringere af dårligt nyt havde situationen været vanskelig. Drengen, det handlede om, havde haft en dårlig periode i forhold til kammerater, regler og lektier, og lærernes dagsorden var, at de sammen med forældrene skulle finde ud af, hvorfor det gik den forkerte vej igen, og hvad de sammen kunne gøre ved det. Lærerne havde skam også forberedt sig, strategien gik i store træk ud på dialog og åbenhed. Men kommunikationen var dårlig, udsagn blev misforstået, og situationen løb af sporet. De gode intentioner var ikke nok.

Lærerjobbet er fuldt af vanskelige situationer og dilemmaer. I en situation som ovenstående kan det være hensigtsmæssigt at distancere sig lidt og prøve at handle professionelt. Det handler om at bruge den teori og de værktøjer, der kan hjælpe med at gennemskue mekanismer og få et overblik, så man kan handle hensigtsmæssigt i den enkelte situation. I følsomme situationer hjælper det ikke nødvendigvis at involvere sig personligt. Det kan ligefrem forplumre situationen, hvis man er for meget til stede som privatperson med sine holdninger og følelser.

Derfor kan det blive problematisk, at DLF i sit udkast til professionsidealer i den grad sætter lærerpersonen og dennes personlige dannelse i fokus. Ord som personlig, eget ansvar og eget skøn er gennemgående. Det er selvfølgelig smigrende, men når alt væsentligt sker efter lærerens eget skøn og gøres til et personligt ansvar, bliver vanskelige situationer også pludselig til lærerens personlige ansvar og problem. I en tid, hvor lærerjobbets vilkår ud over de almene udfordringer i lærerprofessionen er præget af mange omstillingsprocesser, øgede krav om effektivisering og tidspres, er det en stressfaktor at få at vide, at det er ens eget personlige ansvar, at det hele lykkes. Jo mere man involverer sig og investerer sig selv i arbejdet som lærer, jo mere sårbar bliver man også, og jo hårdere slår det derfor, når tingene ikke lykkes. Professionelle udfordringer bliver til personlige nederlag. Jeg har set mere end én kollega blive langtidssygemeldt på den konto.

Det ville være konstruktivt, hvis professionsidealerne ikke udelukkende bliver bygget op om den enkelte lærers personlighed og dannelse. At være lærer er også et håndværk med teknikker og redskaber. Det er en stor hjælp at have en vis viden om psykologi, pædagogik, relations- og kommunikationsteorier for at navigere sikkert gennem lærerjobbets mange opgaver. Læreren skal ikke fritages for det personlige ansvar, men når en situation fejler, er der forskel på, om man tænker: 'Jeg klarede det ikke godt nok' eller 'Jeg mangler mere viden på det her område'. For at tage vores uddannelse og profession alvorligt bør det tilføjes og præciseres, at lærerens individuelle skøn baseres på professionel viden og kompetence.

Det kræver selvfølgelig, at læreruddannelsen er tilsvarende kompetencegivende. Danmarks Evalueringsinstitut har for nylig anbefalet, at pædagogikundervisningen på seminariet tredeles i stof om professionen (bestemmelser, selvforståelser og kulturer), professionsudøvelsen (teorier og begreber) og professionsudøveren (dannelse og selvudvikling). De 11 professionsidealer fra DLF burde også indeholde alle tre aspekter for at give en dækkende professionsforståelse.

Asla Fomsgaard Adrian er lærer

Powered by Labrador CMS