Kredsformand bekymret for lærerne

Lærerne skal forklare det til forældrene, hvis der ikke er råd til nye bøger eller til lejrskoler

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det hører til sjældenheder, at en kredsformand ligefrem roser sin forhandlingsmodpart. Men Niels Jørgen Borgholm fremhæver gerne Randers Kommune for at melde åbent ud om formålet med at sætte en skole på kontraktstyring.

I sit debatoplæg skriver kommunen, at formålet er: 'at lederen løbende overvejer, hvilket personale der løser opgaven bedst og billigst. Den 'rene' lønsumsstyring indebærer derfor, at alle bindinger på normering, personalesammensætning og løntillæg fjernes'.

'Det er da ærlig snak', siger Niels Jørgen Borgholm.

Men så hører roserne også op, for der er en række elementer, der bekymrer kredsformanden, og som han vil følge med særlig opmærksomhed.

'Der er ingen tvivl om, at kommunen vil bruge kontrakten til at sikre, at skolen overholder sit budget. For skolen får ikke tildelt flere penge i den periode, kontrakten løber. Det kan give problemer, for eksempel hvis nogle af skolens lærere ved en fejl oparbejder en mængde overtid. Så er der kun ét sted at hente pengene, nemlig ud af skolens eget budget', siger Niels Jørgen Borgholm.

'På Vestervangsskolen vil betalingen af overarbejde skulle ske på bekostning af en anden opgave. Og det vil være lærerne, der skal stå i yderste front og forklare forældrene, hvorfor der ikke er råd til nye bøger eller til at tage på lejrskole', siger Niels Jørgen Borgholm.

Kontrakten giver skoleleder Birgitte Exner mulighed for at overføre penge fra drift til lønsum. Og fra lønsum til drift.

Kasse med navn på

Skolelederen ser ikke kontraktstyringen som en økonomisk spændetrøje.

'Vi har aldrig bare kunnet gå til kommunen for at få flere penge, så den eneste forskel er, at vores penge ikke længere ligger i en stor fælles kasse inde på forvaltningen. Nu ligger de i en kasse med Vestervangsskolens navn på', siger Birgitte Exner og understreger, at kontrakten kan genforhandles, hvis der opstår en uforudset situation.

'Hvis der for eksempel flytter en elev til skolen, som kræver særlig mange ressourcer, vil vi have et godt argument for at bede om flere penge'.

Lige nu har skolen fået tildelt de ressourcer, der svarer til dens behov, mener Birgitte Exner. Lønsummen vil dog blive reguleret, hvis der sker ændringer i staben af medarbejdere. Så når skolen skal ansætte tre nye lærere til sommer, vil den få tilført flere penge. Det vil ske ud fra en beregning af, hvad en lærer i Randers koster i gennemsnit.

'Det er så mit problem at finde de resterende penge, hvis jeg ansætter tre lærere, der er dyrere end gennemsnittet', siger Birgitte Exner.

Jo større del af økonomien en skole selv skal styre, desto mere administration følger der med. Derfor kan kontraktstyringen gå ud over tiden til den pædagogiske ledelse, mener lærernes tillidsrepræsentant, Carsten Andersen.

'Kontrakten trådte i kraft ved årsskiftet, så det er for tidligt at sige, om den vil føre til pædagogiske problemer. Men vi er ikke interesserede i, at vores ledere skal bruge endnu mere tid på at administrere. De deltager i forvejen for sjældent i de pædagogiske diskussioner', siger han.

Birgitte Exner medgiver, at der følger mere administration med kontrakten. Men ikke i så store mængder, at det vil gøre en mærkbar forskel på ledelsens synlighed.

'Meget vil kunne klares af sekretæren. Desuden fungerer forvaltningen som en slags regnskabsfører for os og holder øje med, hvor mange penge vi bruger. Så i ledelsen skal vi måske bruge en uge mere på administration i løbet af et skoleår. Værre er det ikke', vurderer hun.

stan

Powered by Labrador CMS