Anmeldelse

M@tematiktur

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I mange pædagogiske bestræbelser var det tidligere en anstødssten for matematiklærere, at faget i for eksempel emneuger bedst lod sig integrere i deciderede værkstedssammenhænge. Og med den aktuelle tendens til større individualisering og fokus på det målbare i skolens undervisning vil vi nok fremover kunne se en bevægelse væk fra yderligere eksperimenter med det tværfaglige og hen imod "enhver passer sit".

Alligevel har vi her et netbaseret materiale, der rent faktisk tager udgangspunkt i matematikken, men hvor andre fag såsom tysk, engelsk, geografi og især historie så sandelig også er tilgodeset. Konceptet med matematik i forbindelse med rejsemål er jo ikke uprøvet, men det er da vist første gang, at man på ét sted har samlet så mange opgaver om hovedstæder og andre spændende destinationer. Ti opgaver i alt, tilgængelige i både pdf- og Word-format. Sidstnævnte muliggør en tilpasning til de pågældende elevers formåen, hvilket der bliver brug for. Skal man sige et ellers meget inspirerende materiale noget på, er det nemlig de massive informationsmængder, som eleverne skal kapere. Netop en "sag" for ikke fag- og lektionsopdelt undervisning at nå til bunds i, men selv med megen tid til rådighed vil nogle elever nok gå kolde i det uredigerede oplæg.

Arbejdet med opgaverne skal foregå ved computerskærmen, således at de mange link er aktive. En sidegevinst til det rent faglige bliver hermed også, at eleverne trænes i at hente (og bruge) informationer fra nettet.

Powered by Labrador CMS