Debat

Uoriginal prøveform

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den nye test i fysik, kemi og biologi åbner uanede muligheder for manipulering med standarden - man behøver slet ikke tænke. Samtidig forhindrer computermodellen ganske effektivt, at man kan bedømme elevens evner til at ræsonnere og argumentere med fornuft. Prøven er udelukkende envejs. Prøveformen er ikke særligt original. Det er blot en primitiv udgave af en staveprøve, hvor man giver eleven for eksempel tre valgmuligheder til afkrydsning, i stedet for at lade ham stave selv. Prøver har været og bliver stadig afholdt på alle skoler til oplysning for lærere og også forældre. Egentlig var det nemmere at tage telefonen og spørge klasselæreren - han ved besked i forvejen. Men naturligvis - nu skal man bruge »test« - american style. Det er langt mere overbevisende end det »dovrehoved«, som omgås eleverne dagligt. Og så er det jo nyt og ukendt. Det bliver uden videre indført, uden at man ved det mindste om, hvorvidt det er bedre eller ringere end det danske system. Det er nemt at gøre sig lystig, men man bliver lidt trist til mode, i alt dette er der intet, som har den ringeste effekt i retning af at forbedre undervisningen blot en anelse. Men det er vel heller ikke så vigtigt?

Forkortet af redaktionen

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler