Ny formand for Børns Vilkår
, jabrahamsen@dlf.org
Efter 16 år på posten har John Aasted Halse nu overladt formandsroret i Landsforeningen Børns Vilkår til nuværende næstformand Peter Albæk.
»Det er naturligvis vemodigt at stoppe som formand, da Børns Vilkår har været så stor en del af mit liv og omvendt. Men tiden er rigtig, for jeg har også lyst til at prøve andre udfordringer. Samtidig holder jeg jo aldrig op med at tale børnenes sag. Og derfor fortsætter jeg også med at være aktiv for børnesagen og for Børns Vilkår«, siger John Aasted Halse i en pressemeddelelse.
Den psykologuddannede John Aasted Halse tiltræder nu et konsulentjob i Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem.