Net-quiz med svingende kvalitet

Quizzer af enhver art florerer i medierne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi elsker åbenbart at gætte. Netmediet er velegnet til quiz­zer, og mange undervisningsrelevante websteder har indlagt quizzer som en del af formidlingen af stoffet. Min iagttagelse er, at eleverne i de fleste tilfælde bliver fascinerede og vælger at prøve quizzen. Det kan imidlertid være vanskeligt at hitte de gode quizzer, kvaliteten er meget svingende. Jeg har prøvet at finde nogle, som jeg selv synes kunne være fornuftige valg i undervisningen.

H.C. Andersen-året nærmer sig, og en forberedelse kunne være at prøve en quiz på www.andersen.sdu.dk/rundtom/quiz

Quizzen er fremstillet af H.C. Andersen-Centret ved Syddansk Universitet, som også har udarbejdet spørgsmålene på www.hca2005.dk/Danish/Multimedia/HCA+Quiz

Her kan man vælge kategorierne let, svær, ekspert eller eventyr, og H.C. Andersen markerer selv, om svaret er rigtigt.

Humoren er i højsædet i Experimentariets og Genius biotekquiz på www.geniusweb.dk

Samtidig giver quizzen dog relevant faglig oplysning om bioteknologi. Har man arbejdet med emner om grundvandet, er der en god quiz på www.geus.dk/viden_om/vogv-quiz-dk.htm

På Miljøministeriets side om affald, www.mim.dk/renuge/quiz.asp, der blev lanceret i forbindelse med Ren uge-projektet, kan elever fra mellemtrinnet teste deres viden. Og på www.mindblow.dk kan de lidt større elever vælge roller og i fællesskab quizze om stoffer i et flot layout.

Fremstilling af salt

Danmarks Saltcenter ved Mariager Fjord, www.saltcenter.com, har en imponerende onlineskoletjeneste, hvor eleverne kan lære om fremstillingen af salt, prøve et sydespil og selvfølgelig svare på en quiz.

Historie-quiz for de mindre elever kan findes på www.sa.dk/lak/saxo/barneside/kvis/boern.htm, mens det nok kun er de ældste, der kan klare quizzen fra Dansk Center for Holocaust på www.holocaust-uddannelse.dk/quiz

Dette gælder også quizzen på www.islam.dk

Nordisk mytologi er emnet på www.fimbul.mobilixnet.dk/quiz/nmytologi.htm, og så har Nationalmuseet med Pilgrimsrejsen udnyttet nettet til en spændende webfortælling, der naturligvis også indeholder en quiz, www.pilgrimsrejsen.dk/sw603.asp

Børnebibliotekerne er også med på quiz-bølgen. Kra­nie­knuseren på DotBot, www.dotbot.dk/kk/quiz42/start.htm, er en allround quiz, der sammen med det konkrete spørgsmål har et link til stedet, hvor svaret kan findes. Biblioteket i Vejle har en decideret børnebogsquiz på www.vejlebib.dk/born/quiz/quiz.htm

Svarene kan søges på børnebibliotekets egne sider, men mange af svarene kan også fås på eget skolebi­bliotek. Mere biblioteksquiz på www.densortebox.dk/SjoQuiz1.htm, som indeholder quiz både om bøger og om biblioteksforhold.

Søger man efter quiz ude i verden, støder man hurtigt på FunTrivia, www.funtrivia.com, hvor indekset indeholder næsten 50.000 emneopdelte quizzer. En søgning på Denmark gav også resultat. Fodbold og Dronning Margre­the hitter. Under www.funtrivia.com/dir/5000.html kan der findes quizzer med naturvidenskabelige emner for børn. Nogle af dem på et så enkelt engelsk, at vores elever sagtens kan være med. Man kan også købe en quiz til en særlig begivenhed, just pick and pay.

En sjov ting at lave med eleverne er at lade dem fremstille deres egen quiz og sende den til andre, måske bare til klassekammeraterne. Det kan gøres utrolig enkelt på www03.quizyourfriends.com/

Selve forklaringen er på engelsk, men quizzen kan laves på dansk, og SkoleKom-adresser fungerer fint. Samtidig kan man jo tale om (irriterende) banner-reklamer og om fornuftig anvendelse af mail-adresser. Hvornår er det sjovt, og hvornår bliver det spam?

For voksne

Sluttelig et par quizzer til de voksne: En seriøs på www.europa-kommissionen.dk/europamester, aktuel i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet. Vil man udbygge lærerværelsets tipsklub, kan man prøve www.klarparatsvar.dk, der kræver penge på bordet. Vil man bare more sig, kræver www.ambassen.dk/blandet/quiz.php en veludviklet humoristisk sans.

Powered by Labrador CMS