Debatten om, hvordan lønnen efter DLFs mening skal skrues sammen, er kun lige begyndt. Hovedstyrelsen skal diskutere, fagligt udvalg skal debattere, og fra maj skal medlemmerne også på banen.

Alligevel har formand for fagligt udvalg, Lotte Lange, nogle bud på, hvor debatten står lige nu, og hvilke dilemmaer der skal vælges mellem. Hun kan se konturerne for, hvordan en god lønaftale for lærerne kan se ud.

»Hovedprincippet er, at den professionelle lærer skal have en løn, som svarer til den kollektive arbejdsopgave, læreren varetager. Vi går efter at få aftalt centrale vilkår for både arbejdstid og løn. Vi har ikke brug for en masse lokale aftaler til forskellige bidder af lærerarbejdet. I stedet skal lærerarbejdet ses som en helhed, både når det gælder tid, og når det gælder løn. Konkret betyder det, at vi ønsker, at centrale aftaler skal dække hele den løn, som den undervisende lærer skal have«, siger Lotte Lange.

På gaden tre etager nede larmer brolæggerne, mens de brækker fortovet op. Men Lotte Lange hæver stemmen og fortsætter sit eget anlægsarbejde. Ny Løn skal brydes op. Det er alle enige om. Men lige præcis hvordan lønnen skal lægges sammen bagefter, er stadig til debat.

For der er dilemmaer, der skal tages stilling til.

Lotte Lange blev formand for fagligt udvalg for godt to måneder siden. Overenskomsten i 05 bliver den første overenskomst, hvor hun er en del af ledelsen i DLF i stedet for at optræde som opposition i hovedstyrelsen.

Hun vil gerne give læserne af Folkeskolen et indblik i de diskussioner, der i øjeblikket foregår på højtryk blandt po­litikerne i DLF. Hensigten er at finde ud af, hvilket udspil den centrale del af DLF skal komme med til medlemmerne om kravene til næste overenskomst.

Lærerne skal så diskutere til sommer, og allerede i september skal en kongres tage stilling til, præcis hvilke krav arbejdsgiverne skal stå over for, når de kommer til forhandlingsbordet i efteråret.

Ved den seneste overenskomst stemte et meget stort flertal af lærerne nej til det overenskomstforlig, som var strikket sammen af forligskvinden. Alligevel blev forliget vedtaget, fordi et flertal af lønmodtagerne i kommunen stemte det hjem. Det skal ikke ske igen, mener Lotte Lange.

Hver organisation sine penge

Men der er indbygget flere dilemmaer i ønsket om et helt nyt og supercentralt lønsystem uden lokale forhandlinger.

Det første er, at lærerne ikke er alene i verden:

»Hvis vi boede på en planet og selv kunne bestemme alting, ville vi have et system, hvor der slet ikke forekom lokale penge og forhandlinger. Men vi ved jo godt, at vi vil få et krav om lokale forhandlinger, når KL sidder på den anden side af bordet«, erkender Lotte Lange.

»Det er på den baggrund, at vi er pisket til at diskutere, under hvilke betingelser vi i givet fald vil forhandle lokalt«, siger Lotte Lange.

I DLF er alle helt enige om, at eventuelle lokale lønmidler skal deles op, så de er øremærkede til den enkelte organisation. En såkaldt organisationsopdeling.

Men selv hvis der slet ikke er aftalt lokal løn, kan der føres lokale forhandlinger, forklarer udvalgsformanden.

»Om vi ønsker det, er vi i færd med at overveje«.

»Fører de andre organisationer lokale lønforhandlinger, kan det få indflydelse på vores generelle lønudvikling i form af en mindre reguleringsprocent. Det er lønteknik, så det basker, men det skal selvfølgelig også indgå i vores overvejelser«.

Reguleringsordningen er den mekanisme, som tæller alle kommunale løn­stigninger sammen og sammenligner dem med de privates lønstigninger i samme periode. Herefter reguleres den kommunale løn, hvis den halter bagud. De andre organisationers samlede løn­stigninger er med i regnskabet, hvad enten de er lokale eller centrale fordi man gør lønstigninger op på hele det kommunale arbejdsmarked, ikke for hver enkelt faggruppe. Det kan betyde, at lærerne må vinke farvel til penge via reguleringsordningen, fordi andre organisationer allerede har fået så meget, at de samlede lønstigninger er på højde med de private.

Der er allerede forskel

Det andet dilemma er, hvad man stiller op med dem, der gennem flere år har fået lokale lønstigninger via lokale forhandlinger.

»Min vurdering er, at omkring en tredjedel af kredsene har fået løntrin hjem via de lokale midler. Vi står i en situation, hvor der er store forskelle fra den ene kommune til den anden. Det har vi ikke ønsket, men sådan er virkeligheden«, siger Lotte Lange.

»Hvis man ønsker at gøre fuldstændig op med det nuværende lønsystem, hvad gør vi så med de mange lærere, som har fået op til flere løntrin via lokale forhandlinger. Skal de stå stille, indtil de centrale lønstigninger har indhentet dem? Og er det rimeligt, at de gør det? De har jo fået deres lønforhøjelser i en periode, hvor vi har haft lokale lønmidler, og hvad enten vi har brudt os om det eller ej, så har kredsene udvist store forhandlingsevner«.

Der er delte meninger om løsningen indtil videre, understreger hun.

»Derfor skal den anden mulighed også diskuteres, nemlig om vi skal bevare de forskelle, der er i dag, og så lægge centrale lønforhøjelser oveni, på trods af at vi så fastholder de lokale forskelle, som vi ikke bryder os om«.

Minimal lokal forhandling

»Vores ønske er altså at få afskaffet det nuværende lønsystem, hvor en del af lønnen forhandles lokalt, uden at det samtidig betyder, at vi vinker farvel til nogle lønmidler«.

»Det kunne være de penge, vi kalder tilbageløbsmidler, altså de lønmidler, der lokalt bliver frigivet, for eksempel når en ældre lærer går på pension og erstattes af en yngre og billigere. Eller andre lønkroner, en kommune kunne have lyst til at bruge til at aflønne lærere, som påtager sig helt specielle opgaver i en periode. For eksempel hvis en kommune satser på et bestemt udviklingsområde«.

Nogle kommuner ønsker måske også at bruge penge til at rekruttere unge lærere og fastholde ældre.

»Men det skal i givet fald være på et begrænset niveau, og slet ikke et system, som vi har i dag«.

Brolæggerne er gået hjem, Lotte Lange skal videre til et møde, debatten er først lige begyndt.

Se køreplanen for overenskomstforhandlingerne 05 her på siden.

hbjorgensen@dlf.org

13.-14. april Hovedstyrelsen indstiller forslag til foreløbige krav til drøftelse på kredsformandskonference.

22.-23. april Kredsformandskonference om ideer og forslag fra hovedstyrelsen.

27. april Hovedstyrelsen behandler og godkender foreløbige krav til Over­enskomst 05.

26.-30. april Hovedstyrelsens foreløbige krav og debatmateriale udsendes til kredse og faglige for­eninger.

1. maj-18.juni Møder på skolerne om kravene.

10.-11. august Hovedstyrelsen behandler materialet og udarbejder indstilling til kongres.

2.-3. september Kongres opstiller krav.

8. september Forhandlingerne med KL begynder.

Herefter fortsætter forhandlingerne både DLFs egne forhandlinger og i det fælles forhandlingsfællesskab, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.