Kommunernes Landsforening (KL) mener alvorligt, at folkeskolen skal prioriteres højt. Det kan læses i diverse planer og pjecer, det fremgår af økonomiaftalen med Finansministeriet fra sidste år, og det var tydeligt på KL's såkaldte Skolerigsdag i sidste uge, hvor næsten 1.000 kommunalpolitikere mødtes med skolebestyrelsesmedlemmer, skoleledere, folk fra Undervisningsministeriet, Folketinget og Danmarks Lærerforening.

Forskere og andre oplægsholdere havde masser af visioner, og de praktisk orienterede kommunalpolitikere gjorde samtidig, hvad de kunne for at holde jordforbindelsen i de mange debatcafeer, som foredrag med tilhørende overheads åbenbart hedder på nudansk. 'Virker det i praksis, og hvad koster det?' var to typiske spørgsmål.

I det store fællesforum blev mødets deltagere præsenteret for svar fra blandt andre KL's formand, borgmester Anker Boye, og forskningschef Jesper Bo Jensen. Hvordan det hele skal virke, kom de ikke meget ind på, men visioner havde de begge to. Og minsandten om de ikke også bed til bolle på prisen. Dog unægtelig med noget forskellige talstørrelser.

De var enige om, at der skal ske store forandringer i og med folkeskolen. Fordi samfundet forandrer sig med voldsom hast, og fordi der vælter 100.000 ekstra elever ind i skolen.

Anker Boyes melding var klar: Den kommunale udgiftsramme ligger stort set fast, det har man aftalt med regeringen! Men lige så klar var Jesper Bo Jensens konklusion: 'Det kan ikke nytte noget at tage 20-30 procent flere elever ind uden ekstrabevillinger. Man er nødt til at give mindst 25 procent ekstra, gerne mere. Kommer der ikke flere penge ind, sker der en todeling af skolesystemet. Privatskolerne vil blomstre op, som vi ser det i udlandet. De forældre, der har ressourcerne, vil nemlig gøre noget ved det'.

'Uddannelsessektoren er dyr', fremgår det af en helt ny OECD-undersøgelse, Thematic Review of the Transition from Initial Education to Working Life. 'Men Danmark har råd til det', lyder OECD-konklusionen.

-th