Baggrunden for at bestille en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt lærerne i Kolding var en række personsager i kommunen, fortæller lærernes kredsformand Aksel Jørgensen.

Nogle har forladt jobbet, andre er på uddannelsesorlov, flyttet til andre job eller har benyttet sig af fratrædelsesordningen.

- Det kan være samarbejdsproblemer eller personproblemer. Nogle har fundet ud af, at de ikke længere kunne udfylde jobbet. Og i nogle tilfælde burde der have været skredet ind tidligere. Måske skulle nogle af dem slet ikke have været lærere, siger Aksel Jørgensen.

- Vi har haft en række personsager i de senere år, og i nogle af sagerne er der tale om ledelsessvigt. Vi må konstatere, at en række ledere er usikre over for personaledelen af deres arbejde.

Kredsformanden understreger, at man i gruppen bag undersøgelsen er enige om, at uanset resultatet vil man ikke hænge hinanden ud. Det skal bruges konstruktivt.

Aksel Jørgensen forestiller sig, at man fremover vil se nærmere på måden at lede på og se på kommunens ledelsesuddannelse.

Ledernes ansvar

- Lederne har fået nogle rettigheder inden for de seneste år, men de glemmer indimellem, at de også har fået nogle pligter og et ansvar.

Aksel Jørgensen siger, at lederne jo ikke tidligere har udøvet decideret ledelse som på en moderne virksomhed, men at de tidligere heller ikke var ansat til dette.

- Nu har de fået en ledelsesret, men de har ikke forudsætningerne, der passer til jobbet, og det må vi så sørge for at give dem på kurser og efteruddannelse. Og det er noget af det, undersøgelsen kan bruges til konstruktivt.

- Lederen skal indstille sig på både at være pædagogisk leder, administrativ leder og personaleleder, og især det sidste kræver noget. Der er indimellem opgaver, der er ubehagelige, samtaler, der skal tages. Vi kender jo godt problematikken.

- Måske begynder det allerede med, at man på seminariet ikke siger noget til de studerende, man ikke synes vil egne sig til at blive lærere. I praktikken ønsker man ikke at være ond ved de studerende, de skal nok blive bedre til at tackle jobbet engang, tænker man. Og sådan fortsætter det. Både lederen og kollegerne skulle gå mere ind og sige noget til disse personer.

- Men vores tærskel over for vores kolleger er også blevet lavere med årene. Vi accepterer ikke så meget fra kollegernes side som tidligere, og vi har ikke overskud til at bakke op, når nogle har problemer, siger Aksel Jørgensen.

Han forklarer forandringen med de større krav til lærerjobbet i dag, at alle synes, de har for lidt tid til tingene, at det hele falder oven i hinanden - nye styrelsesregler, ny arbejdstidsaftale og ny folkeskolelov. Ting, der kommer udefra, uden at lærerne har indflydelse på dem.

- Og så denne nye økonomirapport. Det er alt sammen ting, der irriterer. Lærerne skældes ud, så laver de for lidt, så er de for dyre. Der er ingen opbakning fra for eksempel undervisningsministeren. Og lærerne tager alt dette til sig.

Trængte lærere og elever

- Hvis vi lægger tallene i rapporten sammen, er der 109 lærere i kommunen, der har været udsat for vold eller trusler. Det er for mange, siger Aksel Jørgensen.

Men indtil videre er der ikke iværksat særlige foranstaltninger for at løse disse problemer. Kommunen har en obs-klasse, og dér går nogle af de urolige elever i længere tid, end det egentlig har været meningen. De burde have et andet og bedre tilbud, fortæller kredsformanden.

Kolding Kommune regner med i de nærmeste år at kunne opsuge det stigende antal elever med en beslutning om at bygge barakker til én af skolerne. Der er bevilget fem millioner kroner til barakkerne i 1999.

- Det viser, at politikerne generelt ikke har forstået problemet. Lokalerne er simpelt hen for små og lever ikke op til folkeskoleloven. Opgaven bliver at forklare alle politikerne, hvad loven egentlig kræver af bygningerne. Der er tale om flere gamle bygninger, og det er altså ikke gjort med lidt maling hist og her, siger Aksel Jørgensen. hela