Bitre erfaringer ligger til grund for, at politikerne vil opprioritere skolevejledningen i Ikast Kommune.

Tekstilindustrien, der dominerer byen, afskedigede i løbet af 1990'erne hovedparten af sine syersker. I stedet ansatte man uddannet arbejdskraft. Mange af de, der røg ud, havde kun syv års skolegang i bagagen. De har derfor haft vanskeligt ved at erhverve nye kvalifikationer og ved at skifte branche. Hårdest ramt har kommunens mange indvandrere været.

Resultatet er massiv arbejdsløshed.

'Vi befinder os i et område med en lav uddannelsesfrekvens, hvor man gennem mange år har kunnet klare sig på arbejdsmarkedet ved at være dygtig og stabil. Nu stilles der andre krav. Alle skal have en uddannelse, og der skal en stor omstilling til for at nå det mål', siger John Juul Eriksen, socialdemokrat og næstformand i børne- og kulturudvalget.

Han mener, at skolevejledningen vil komme til at spille en central rolle i fremtiden.

'Hvis ikke der både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne sker en effektiv vejledningsindsats, vil Ikast få svært ved at sikre beskæftigelse og tiltrække den arbejdskraft, som vi får brug for', siger han.

Kommunens børne- og kulturudvalg har vedtaget en skolevejledningsordning, der indeholder læseplan, arbejdsområder, beskrivelse af den særlige indsats over for tosprogede unge, og hvordan hele området skal evalueres. Man har besluttet at oprette et vejledningscenter i forbindelse med bygningen af en ny 10.- klasse-skole, og man satser på at knytte vejledningen på ungdomsuddannelserne og i folkeskolen tættere sammen.

Målene beskrives i plan

Skolevejlederne følger op på den politiske bevågenhed. De vedtager hvert år et eller flere indsatsområder. I år er det indførelsen af uddannelsesbogen og den efterfølgende uddannelsesplan, og målene er beskrevet i en virksomhedsplan.

Den skal bruges til at synliggøre skolevejledningen over for ledelse, kolleger, forvaltning og politikere som et redskab til skolevejlederne til brug i deres arbejde og som inspiration til dem og andre.

Synliggørelse er nødvendig, ikke mindst i forhold til lærerne, mener skolekonsulent Henry Hansen:

'Planen er ikke et udtryk for, at skolevejlederne puster sig op. En styrket vejledning er kun et led i kæden af indsatser, der har til formål, at alle, der forlader folkeskolen i 9. eller 10. klasse, får en uddannelse. Vejledningen er en fælles opgave for vejlederen og klassens team'.

Det nye vejledningscenter skal koordinere skolevejledningen og forbedre forbindelsen til ungdomsuddannelserne og til praktikstederne. Det vil styrke den samlede vejledningsindsats, men der er stadig mangler at udbedre.

'Vi har indtil nu kun kunnet formulere os blødt, når det drejer sig om at evaluere indsatsen med hensyn til både virksomhedsplanen og skolevejledningsordningen. Det er noget af det, som skal forbedres i fremtiden', siger Henry Hansen.

Indtil da satser man hårdt og evaluerer blødt i Ikast.