Kære Kristina RosenkrandsVil du svare mig på et spørgsmål, som måske er helt afgørende, når vi som lærere skal finde vores holdning til den læringsmålstyrede undervisning?

Lærer vi næsten lige så meget af måden, vi bliver undervist på, som af indholdet, vi bliver undervist i? 

Hvis du svarer ja eller næsten ja, hvis du, som jeg, mener, at undervisningsmetoderne, vi lærere vælger (eller får dikteret) ikke er neutrale og uskyldige, vil jeg bede dig om at gennemtænke medlæringseffekterne (den skjulte læring) af den læringsmålstyrede undervisning.

Hvilken skjult læring finder der sted ...

- når elevernes undervisning styres af flere hundrede eksplicitte videns- og færdighedsmål?

- når elevernes lærer dagligt tager stilling til, hvordan de klarer sig med indfrielsen af målene?

- når læreren, for at kunne vurdere elevernes målopfyldelse retfærdigt, ofte bruger test?

- når den enkelte elevs personlige målscore er undervisningens daglige succeskriterie?

- når eleverne altid forefinder fagenes videns- og færdighedsmål fix og færdige, før de dykker ned i stoffet?

- når antallet af mål og tidspresset med at nå dem, sætter grænser for nysgerrighed, improvisation, spontanitet, aktualitet, kreativitet og fællesskab?

- når læreren hele tiden vurderer eleven fagligt, socialt og personlighedsmæssigt?

- når det svært målbare ikke fylder i undervisningen?

- når ordet "skal" er det som oftest kommer ud af lærerens mund?

- når lærerne ikke længere må eller kan nå at gøre stoffet vedkommende og spændende?

- når elever i højere grad måles og anerkendes på resultater end på indsats og proces?

Til det sidste spørgsmål, er der måske et svar at hente på en animate fra RSA, som må interessere alle forældre, pædagoger og lærere:

https://www.thersa.org/discover/videos/rsa-animate/2015/how-to-help-every-child-fulfil-their-potential/

Ifølge professor Carol S. Dweck, bør børn, hvis de skal udnytte deres potentialer fuldt ud, ikke roses og anerkendes for deres potentialer, deres genialitet, dygtighed og intelligens, de bør roses for deres arbejdsindsats, deres udholdenhed, den energi, de møder udfordringer med. Børn der hele tiden får at vide, at de er dygtige og talentfulde udvikler et fixed mindset, som hæmmer dem i deres udvikling og læring. De bliver bange for at fejle, opsøger opgaver, de ved, de kan klare til UG og giver op overfor vanskeligheder. I sidste ende mister de lyst til at lære og klarer sig dårligere end børn, der er blevet anerkendt for deres arbejdsprocesser, fordi de gøre sig umage og øver sig.

En anden kendt uddannelsesforsker, Ken Robinson, kan også bruges til at kvalificere kritikken af den læringsmålstyrede undervisning. 

https://www.thersa.org/discover/videos/event-videos/2013/07/how-to-change-education---from-the-ground-up/

I ovenstående RSA oplæg gennemgår han fire gode grunde til at et samfund har skoler og uddannelse. Lad os nøjes med den grund, som politikerne nok er mest lydhøre overfor: Uddannelse skaber økonomisk fremgang! I den forbindelse gør han opmærksom på, at den kvalifikation, som store succesfulde virksomheders ledere værdsætter og efterspørger mere end noget andet hos deres medarbejdere, er KREATIVITET. 

Mener du, Kristina, at kreativiteten har gode vækstbetingelser i målstyringens stærkt stardiserede undervisning?

Kærlig hilsen

Lasse