I dag er lærere og andet pædagogisk personale ansat ved en kommune, og det vil Liberal Alliance lave om på:

"Man skal lægge ansættelsesforholdene ud på den enkelte skole. Når det ligger hos kommunen, betyder det, at kommunerne kan lave en kvotering af, hvor mange pædagoger, der skal bruges i forhold til lærere. Det, mener vi, er en beslutning, der skal træffes på den enkelte skole", siger Merete Riisager. Ved at lægge ansættelsen ud på den enkelte skole, bliver det også den enkelte skoleleder, der skal sammensætte et lærerkollegium med mest mulig faglig kvalitet. Det skal også skærpe forældrenes frie valg.

Hendes udmelding kommer efter, der i går blev offentliggjort en række følge-forskningsrapporter om folkeskolereformen, hvor det blandt andet stod klart, at skolelederens ledelsesrum er blevet mindre efter reformen.

Reform-forskning: Skolelederne har mindre frihed til at lede

 Stor økonomisk incitament

"Hvis kommunen træffer valget, så har forældrene ikke et valg i forhold til at søge hen på en skole, der har et højt fagligt niveau. Så skal man flytte til en anden kommune", siger Merete Riisager. Hun tror ikke, at skoleledere og kommunalforvaltninger vil tage de samme hensyn, når personalegruppen skal sammensættes.

"Kommunerne har et stort incitament i forhold til at øge andelen af ikke-læreruddannede for at spare nogle penge. Men skolelederen har det faglige ansvar, det bliver lederne vurderet på. Så der vil være et større incitament til at ansætte flere kvalificerede lærerkræfter", siger Merete Riisager.

Antallet af pædagoger i folkeskolen er ifølge "Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse" - Kora, steget fra 3.469 fuldtidsstillinger i 2013 til 4.060 i februar 2016. I samme periode er antallet af pædagogstillinger i skolefritidsordninger på grund af den længere skoledag faldet fra 16.152 til 13.968.

"Man sagde også, at det ikke ville komme til at gå ud over SFO'er og klubber, men det gør det", siger Merete Riisager.

Flere pædagoger i undervisningen

Falsk markedsføring

Hun kalder det "katastrofalt", at ledernes rum er blevet indskrænket med reformen.

"En god skole kræver, at der er mulighed for at træffe ledelsesvalg, både pædagogisk, personalemæssigt og strukturelt og resursemæssigt. Ledelsesrummet er blevet indskrænket, og det vil føre til en ringere folkeskole", siger Riisager, der ikke er overrasket over, at ledelsesrummet stik mod intentionerne, er blevet indskrænket.

Rapporter: Reformen har ikke ændret ved undervisningen

"Det har vi sagt hele tiden, at det ville, men det er blevet markedsført på det modsatte. Det er desværre det, der går igen med folkeskolereformen, der på en række punkter er blevet markedsført for noget, den ikke er", siger undervisningsordføreren og peger på en række områder, hvor man kunne forudsige, at reformen ville indebære en indskrænkning af ledelsesrummet:

"De har fået mindre ret til at bestemme antallet af timer og dermed mindre beslutningskraft i forhold til anvendelsen af resurser".

8 ud af 10 elever synes, skoledagen er for lang

Indskrænket råderum

Hun kan i øvrigt godt se ideen i at have et minimumstimetal, som man havde før reformen blev indført. I dag er det sådan, at man i særlige tilfælde kan konvertere noget af den understøttende undervisning til tid med to voksne i klassen. Men det er også en resursebinding.

"Man skal bruge resurserne på en to-voksen ordning og ikke på efteruddannelse, undervisningsmateriale, give de dygtigste lærere en højere løn, eller hvad man nu mente, der var behov for", siger Merete Riisager, der peger på at det pædagogiske råderum bliver indskrænket af tvungen understøttende undervisning, lektiecafeer og åben skole og bevægelse.