Ny lov truet af stram økonomi

DLF mener, regeringen sætter det hele på spil i økonomiforhandlingerne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På den præcise årsdag for det historiske sammenbrud for det brede forlig om folkeskolen vedtog et folketingsflertal i torsdags en ny, justeret folkeskolelov. DLF-formand Anders Bondo Christensen er enig i intentionerne bag den nye lov, men mener, at regeringen sætter det hele på spil med sin hårde linje i økonomiforhandlingerne.

'Jeg er glad for, at det danske skolesyn er fastholdt også i den nye lov. Men jeg ser med stor bekymring på de kommende økonomiske forhandlinger mellem regeringen og kommunerne. Den nye folkeskolelov øger udgiftspresset på kommunerne, og hvis regeringen fastholder den hårde linje, er det ikke muligt at opnå det ønskede kvalitetsløft på skolerne. Flere undervisningstimer på bekostning af skolens andre opgaver vil resultere i en dårligere folkeskole', siger Anders Bondo Christensen. 'Vi appellerer til, at undervisningsminister Ulla Tørnæs' forsøg på at skabe en bedre folkeskole gennem den nye lov ikke bare bliver tromlet ned af landets finansminister ved de kommende forhandlinger med kommunerne. Sammen med sundhed og social omsorg er undervisningen en af de tre fundamentale forudsætninger for et velfærdssamfund. Vi har ikke råd til at spille hasard med folkeskolen', siger Anders Bondo Christensen med henvisning til det øgede pres på de kommunale budgetter, som også KL-formand Ejgil Rasmussen har fremhævet op til de kommende økonomiforhandlinger. Antallet af folkeskoleelever stiger med 30.000 de kommende fem år.

Som led i folkeskoleforliget mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne åbnes for, at man kan søge om del i 25 millioner kroner til forsøg inden for syv forskellige områder. Det gælder blandt andet arbejdet med bedre trivsel og sundhed, bedre integration og styrket skole-hjem-samarbejde: 'Når forsøgsperioden er udløbet, kan man så evaluere, om det er noget, som bør komme hele folkeskolen til gavn. Jeg glæder mig over, at der ikke er tale om et stort topstyret og forkromet projekt, men om et projekt, der tager afsæt i den lokale virkelighed', siger Anders Bondo Christensen og understreger samtidig, at DLF er på vagt over for, at kommunerne ikke søger forsøgsmidler som led i kommunale besparelsesprojekter.

kravn@dlf.org