På det generelle niveau har Religionslærerforeningen en række indsigelser mod de nye Fælles Mål for faget Kristendomskundskab. Det fremgår af foreningens høringssvar:

"Helt overordnet er vi noget betænkelige ved konsekvenserne af den tiltagende målstyring af undervisningen, som har pågået siden Fælles Mål 2004 (jf. bilag - til højre for artiklen), da den risikerer at komme til at indsnævre fagligheden og dermed den differentiering i hele vidensfeltet, som den opvoksende generation skal videreføre og udvikle samfundet på basis af".

Foreningen opfordrer til en problematisering af den indsnævring.

"Også i relation til den implicitte indskrænkning af lærernes didaktiske råderum - jf. især de meget snævre 'løbegårde', der er stillet op i specielt naturfagene, men også i fag som dansk, engelsk og idræt", skriver Religionslærerforeningen i sit høringssvar.

Fælles Mål: Forenkling bliver firedobling

Udtryk for markedsgørelse

Det er gennemgående for de nye mål, at de fokuserer på de kompetencer, som eleverne skal opnå i stedet for, hvad der skal undervises i - det er ifølge religionslærerforeningen ikke uproblematisk:

"Derudover ser vi omlægningen af målformuleringerne til kompetenceterminologi som udtryk for en markedsgørelse af dannelsestænkningen i skolen, så dens arbejde lettere lader sig rette ind efter eksterne behov, hvilket fjerner fokus fra de elementære indsigter i, hvad det vil sige at være menneske i verden, fordi viden og færdigheder skal være nyttige på markedspladsen".

På trods af forbeholdende er foreningen på tre områder positiv i forhold til målene: "- Omlægningen af mål for undervisningen til mål for elevernes læring

- At faget samlet set stort set ikke er blevet belemret med flere målformuleringer, end vi har i dag, selv om der lå noget ganske andet i den udmeldte matrix for målformuleringer.

- At målformuleringerne synes at understøtte intentioner i fagformålet."

Fokus på få mål i Kristendomskundskab

Læseplan med metodeanvisning

Læseplanen til fagets rolle er ifølge Religionslærerforeningen under forandring - og ikke til det bedre.

"I den traditionelle terminologi angiver en læseplan indholdet af undervisningen, men siden Fælles Mål 2004 har der været en kedelig tendens i retning af, at ministeriets vejledende læseplaner tillige indeholder metodeanvisninger for undervisningens progression op gennem skoleforløbet", skriver foreningen og fortsætter:

"Det er også i nogen grad tilfældet i det aktuelle høringsudkast, hvilket på trods af inddelingen i underemner, som vi er positive overfor, hæmmer overblikket over indholdet af de enkelte kompetenceområder og dermed den udmeldte intention om, at faghæfterne fremover i højere grad end tidligere skulle komme til at fungere som egentlige planlægningsværktøjer for lærerne".

Konkrete ideer til alle mål i Kristendomskundskab