Der har været fokus på at holde antallet af nye mål nede, fortæller John Rydahl.
Fokus på få mål i Kristendomskundskab
I skriveprocessen for målene, der skal være styrende for religionsundervisningen i folkeskolen, har det været et fokuspunkt, at holde antallet af mål nede på grund af fagets relativt få timer. Det fortæller John Rydahl, der har været formand for skrivegruppen bag målene.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I revideringen af Fælles Mål for Kristendomskundskab har arbejdsgruppen set arbejdet som en del af en proces, der allerede begyndte, da Fælles Mål blev revideret for ti år siden.
"Vi har i skrivegruppen forholdt os positivt til at omforme målene, så der er fokus på det, som eleverne skal lære", siger John Rydahl, der var formand for skrivegruppen for Kristendomskundskab.
"Processen med målstyret undervisning har foregået over en længere årrække - helt tilbage indførelsen af Fælles Mål i 2004. Derfor havde vi med de eksisterende mål fra 2009 i meget høj grad lavet den forenkling af målene, som også har været kodeordet for den her revision. Så vores væsentligste opgave har været at flytte fokus fra, hvad undervisningen handlede om, til hvad eleverne skal lære", fortsætter han og indskyder, at selvom det ikke har været et tema i skriveriet, skal man være opmærksom på, at øget målstyring af undervisningen på sigt risikerer at føre til en indsnævring af fagligheden.
Konkrete ideer til alle mål i Kristendomskundskab
Få mål De nye mål skulle skrives ind i en matrix, som er udarbejdet til formålet, hvor målene skrives ind, så det bliver lettere at følge elevernes progression.
"På grund af fagets lave timetal valgte vi at reducere, så antallet af faser er mindre i faget Kristendomskundskab", siger John Rydahl. Modellen gav rum for otte faser med meget detaljerede beskrivelser af de progressive mål.
"Vi har ikke kunne finde faglig evidens for at specificere så kraftigt, og der var altså fleksibilitet i matrixen, der gjorde det muligt at lave en mere enkel progressionsbeskrivelse", siger John Rydahl.
Tanken har været at give den enkelte lærer bedre mulighed for at danne sig overblik over faget.
"Intentionen er jo at det skal være et praktisk planlægningsværktøj, derfor har vi fundet det nødvendigt at lave så få mål som overhovedet muligt", siger han.
Alle fags foreløbige fælles mål er offentliggjort
Læs mere
Målene for Kristendomskundskab kan læses her.