Forskning

Det uglesete testbarn

Lærerne ønskede dem ikke, forskningen undsagde dem, teknikerne kunne ikke få dem til at virke, men politikerne ville have dem. De nationale test har haft et svært liv.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nogle gange vil man bare så gerne have et barn. For at få status, vise, at man kan, og føle sig som den voksne, der har kontrollen. Så selv om læger og jordemødre fraråder det, og der på ingen måde er brug for flere børn, så gennemfører man graviditeten og håber, at verden bliver rigtig glad for det barn, den ikke ønskede.

Sådan har det været med barnet de nationale test, som blev vedtaget i 2005. Forskerne kunne ikke påvise, at testsystemet ville gavne folkeskolen, erfaringerne fra Norge, England og USA viste, at det var en dårlig ide. Og lærere, skoleledere og elever sagde nej tak. Men lad os gå tilbage til begyndelsen og se på, hvorfor testene blev indført.

Dårlige læseresultater

Den ofte fortalte historie om testenes tilblivelse er, at alle gik og troede, at Danmark havde en fantastisk skole. I 1991 lå Danmark godt nok på niveau med Trinidad-Tobago i læsning, og det havde man forsøgt at råde bod på med forskellige danskindsatser. Men så kom den første Pisa-undersøgelse i 2000, og det blev tydeligt, at vi ikke var verdensmestre i hverken læsning, matematik eller naturfag, men bare gennemsnitlige. Den daværende regering bad OECD's rejsehold med forsker Peter Mortimore komme til Danmark for at se på evalueringskulturen. OECD-rapporten konkluderede, at der var rum for forbedring. Derfor indgik den daværende VK-regering i 2005 sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet et nyt folkeskoleforlig med obligatoriske afgangsprøver og ti nationale test.

Men logikken halter, for hvem sagde, at nationale test skulle være en løsning på den danske folkeskoles udfordringer?

Pisa-undersøgelserne giver altid anbefalinger, men nationale test var ikke en af dem. Faktisk var der intet i Pisas rangliste over lande, der pegede i den retning. I toppen lå Finland, som aldrig har haft nationale test.

»Det forslag må regeringen selv forklare«, sagde daværende leder af Pisa i Danmark, professor Niels Egelund, dengang. »Pisa siger, at bindende mål er en god ide, men Pisa peger ikke på standardiserede test som en løsning. Pisa viser, at det fungerer bedst, hvis lærerne tester i den løbende undervisning med prøver, de selv har fremstillet«.

Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse forsøgte at sætte en konference op, hvor forskere på området kunne diskutere testene, men fortalerne for testene trak sig fra konferencen og ville hellere vente på evalueringen.

Torsdag den 6. februar 2020 kom evalueringen så i form af en række rapporter og anbefalinger fra en rådgivningsgruppe.

Ved redaktionens slutning var det endnu ukendt, hvad den politiske beslutning på baggrund af evalueringen bliver.

Powered by Labrador CMS