Der er dog en del lærere, som får korte kurser, der ikke er med i statistikken. Her er det forårskonferencen i Skjern.
Der er dog en del lærere, som får korte kurser, der ikke er med i statistikken. Her er det forårskonferencen i Skjern.

Stort fald i efteruddannelse af håndværk og design-lærere

65 procent færre lærere har fået efteruddannelse i håndværk og design i år i forhold til sidste år. Kun matematik er gået mere tilbage. Faget står ellers overfor en kraftig udvidelse. Samtidig bliver der peget på for lav kvalitet på kompetenceløftkurserne.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Der bliver brug for efteruddannelse". Sådan har det lydt igen og igen fra lærere, uddannere og politikere efter den første glæde over en udvidelse af håndværk og design til 3. klasse og med obligatorisk valgfag i 7.-8. klasse og afsluttende afgangsprøve.

Men nye talt fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at ændringerne bestemt ikke har fået skoler og kommuner til at sende lærerne afsted.

Hvor der i de to foregående skoleår var henholdsvis 758 og 648 lærere afsted på kurser i undervisningsfaget på læreruddannelsen, var der i 2017/2018 kun 235 lærere, der kom afsted. Det er et fald på 65 procent. Kun matematik er ramt af større nedgang.

Procentuelt ligger madkundskab helt i top, men det er udtryk for, at kun seks lærere var på efteruddannelse året før, mens 64 lærere kom afsted i år.



Pengene bliver brugt til generelle kurser

Formanden for Den Faglige Forening Håndværk og Design Irene Egeskov Andersen undrer sig over udviklingen i håndværk og design.  

"Valgfagene er jo kun lige begyndt og derudover kommer udvidelsen til 3. klasse. Så det undrer mig, at det ikke er højere prioriteret at få lærerne efteruddannet. Jeg ved at efterspørgslen er der blandt lærerne".

Foreningen udgav før sommerferien et tillæg til sit medlemsblad med konkrete forslag til det nye valgfag, og det resulterede i et utal af opkald fra lærere, der gerne ville købe tillægget, og det endte med 100 nye indmeldelser i foreningen.

Irene Egeskov Andersen mener bestemt ikke, at de faldende efteruddannelsesaktiviteter er et udtryk for, at lærerne ikke ønsker mere efteruddannelse til de nye opgaver i faget.

"Jeg mener bestemt stadig, at der er et behov. Det handler snarere om, at så stor en del af kursusmidlerne bliver bundet centralt på skolerne eller i kommunerne til fælles emner som inklusion eller anden pædagogisk udvikling, som alle lærere skal afsted til samlet. Det kan være fint nok, men det efterlader alt for få midler til faglig udvikling".

Hun kunne godt ønske sig, at der i hver kommune sad en konsulent til de praktisk-musisk fag, som kunne støtte og udvikle faget med lærerne, på samme måde som der findes konsulenter til andre fag og områder.

"Det vil signalere, at den ambition regeringen har om at få flere til at interessere sig for de praktisk fag, faktisk skal tages alvorligt".

Advarsel mod alt for korte kurser

Af Undervisningsministeriets opgørelse fremgår, at, kurserne er på gennemsnitligt otte ECTS-point. Men "der er stor variation i længden af det enkelte forløb", står der. Variationen i længden er efteruddannelse er noget, der er blevet peget på som et problem i anden sammenhæng.

I den årlige censorrapport fra læreruddannelsen blev der råbt vagt i gevær i forhold til kompetenceløftskurserne.

"I år er der særlig grund til bekymring, når det gælder nogle kompetenceløft, kvaliteten i to forløb får vurderingen 1, helt utilfredsstillende. Der er tilsyneladende en sammenhæng mellem de forløb, der vurderes som helt utilfredsstillende, et uacceptabelt indgangsniveau og forløbets begrænsede timetal og udstrækning".

I rapporten fortæller lektor Merete Weimann, som har sammenfattet indmeldingenre fra censorerne i håndværk og design, at undervisningen på to professionshøjskoler er skåret ned til det, der svarer til et enkelt modul, mod oprindelig 2 komprimerede moduler. På den ene professionshøjskole ovenikøbet gennemført på kun 4 uger.

"Konstruktionen med et kompetenceløft var oprindelig, at lærerne for at starte på et kompetenceløft i forvejen har undervisningsfag/linjefag i sløjd eller håndarbejde, eller noget der svarer til det niveau. Og, at selve forløbet er på 2 komprimerede moduler, for at man kan gå til kompetencemålsprøve i faget. Min anbefaling er, at man omgående får rettet op på de mangelfulde kompetenceløft. Kvaliteten vil blive fulgt tæt i de kommende år", skriver lektoren.

Formand for den faglige foreninge Irene Egeskov Andersen har også hørt om meget korte efteruddannelsesforløb.

"Jeg hører om nogle, hvor timetallet er så lavt, at det overhovedet ikke kan sammenlignes med linjefag. Der skal jo ikke kun være tid til designmetoder. Håndværk og design er også et værkstedsfag, og eleverne gennemskuer lynhurtigt, hvis man som lærer ikke har den håndværksmæssige faglighed i orden. Der er behov for den overfaglighed, der gør, at man kan differentiere de opgaver man stiller både op og ned, og det kræver, at man er uddannet godt i sit fag". 

Powered by Labrador CMS