Det faglige gab øges mellem tosprogede elever og deres danske klassekammerater i København.
Det faglige gab øges mellem tosprogede elever og deres danske klassekammerater i København.

Bekymring: Tosprogede elever sakker bagud i København

Mens det samlet set går fremad med karaktererne for københavnske folkeskoleelever, går det tilbage for en enkelt gruppe af elever, nemlig de tosprogede. Præstations-gabet mellem étsprogede og tosprogede elever er vokset til hele to karakterpoint.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Opdateret 1/10-21: Dagbladet Politiken skriver i dag om karaktergabet mellem et- og tosprogede elever i København, som er vokset til hele to karakterpoint. Folkeskolen.dk fortalte om det sidste år - læs eller genlæs her: 

Tusinder af tosprogede folkeskoleelever i København sakker bagud med deres karakterer i forhold til deres étsprogede, danske klassekammerater, viser nye tal fra Københavns Kommune.

Det medfører, at det faglige gab mellem tosprogede og etsprogede folkeskoleelever nu er vokset til to karakterpoint. Dermed går det den gale vej med kommunens mål om at mindske forskellene mellem de to elevgrupperinger med ét karakterpoint frem mod 2021.

Nu får københavner-elever bedre karakterer end gennemsnittet

Resultatet er, at præstationsgabet - eller karaktergabet - mellem de to elevgrupperinger er vokset fra 1,7 til 2 karakterpoint i skoleåret 2018/19.

Étsprogede elever ligger på et karaktergennemsnit på 8 i folkeskolens afgangseksamen, mens tosprogede elever ligger på 6. Skoleåret før var de tilsvarende tal henholdsvis 7,8 og 6,1. 

Modsatrettet tendens

Samlet set har de cirka 40.000 københavnske folkeskoleelever ellers knoklet sig til så gode karakterer, at de for første gang nogensinde har overhalet landsgennemsnittet.

Men midt i denne opsigtsvækkende fremgang viser der sig altså nu en modsatrettet tendens: Mens de københavnske elever samlet set præsterer bedre, går det altså nedad med karakterne for de tosprogede elever, der udgør cirka en fjerdedel af eleverne i de 69 københavnske skoler. Især går det tilbage for drengene, der noterer sig for et fald på 0,4 karakterpoint.

Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) glæder sig stadig over, at karaktererne samlet set stiger for de københavnske folkeskoleelever.

"Men det er dybt bekymrende, at karaktergabet mellem de ét- og tosprogede elever stiger. Den udvikling skal vi have vendt. Både for de tosprogede børns skyld, og for samfundets skyld. Når karaktergabet vokser, så er det et problem både for integrationen generelt, men især for de tosprogede børns chancer for at klare sig lige så godt i livet som deres klassekammerater", lyder det fra borgmesteren.

Han lufter samtidig et begrundet håb om, at det vil lykkes at mindske karaktergabet de kommende år. Det forklarer han med, at det gennem de seneste 10 år er lykkedes at sikre en langt mere jævn fordeling af tosprogede elever i de københavnske folkeskoler, især i indskolingen.

København: Markant fald i antal skoler med flertal af tosprogede elever

"Det bør vise sig i karaktererne, når de årgange skal til eksamen om nogle år. Samtidig er den tidligere indsats blevet styrket, fordi flere tosprogede børn kommer i daginstitution, og vi har øget fokus på sprogstimulering i daginstitutionerne", siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen.

Svært at nå ind til restgruppe

Venstres medlem af børne- og ungdomsudvalget i Københavns Borgerrepræsentation, Jens-Kristian Lütken, er ikke specielt overrasket over udviklingen i karaktergabet, selv om det generelt går fremad i de københavnske skoler.

"Vi er meget opmærksomme på, at der er en markant forskel på, hvordan de præsterer. Der er bare en restgruppe her, som er rigtig svær at nå ind til, og man har jo allerede forsøgt sig med forskellige ting. Jeg tror i høj grad, at nøglen ligger i en meget tidlig indsats, før de kommer i skole, så det sproglige er på plads - alt det man nu gør i en daginstitution, tror jeg, kan være med til at løfte i den rigtige retning. Det er den vej, man skal gå. For så snart man er i folkeskolen, er det meget svært at rette op på. Præstationsgabet betyder jo også, at der er nogen, der vil have svært ved at komme ind på en ungdomsuddannelse og gennemføre den. Og så ved vi jo godt, at alternativet er, at det er bandemiljøet, der kan rekruttere sådan nogle drenge, der aldrig får en uddannelse og eller en plads på arbejdsmarkedet", siger Jens-Kristian Lütken.

 

Powered by Labrador CMS