Det værste, man kan gøre for et tosproget barn, er at insistere på, at det skal følge ganske almindelig undervisning. Det har 1.600 tosprogede familier i Houston, Texas, insisteret på over en årrække. Resultatet er, at deres børn fra et pænt udgangspunkt i 1. klasse er sakket længere og længere bagud fagligt. Mange af dem er droppet ud uden det high school-bevis, som kræves blot for at vende burgere på McDonald's.

Det 'næstværste', man kan gøre for et tosproget barn, er at tilbyde det et års intensiv træning på det nye sprog for så at lukke det ud i normalklassen. Kurven for de børns faglige fremskridt er omtrent lige så ringe - det går fremad i et par år, men de når aldrig op på de jævnaldrende indfødte børns niveau, og efter et par år bøjer kurven nedad mod en alvorlig risiko for en tilværelse på samfundets bund.

Ikke i, men på modersmålet

Men der er undervisningsmetoder, der virker, metoder, der kan løfte tosprogede børn fagligt, så de udvikler sig alderssvarende og får lige så gode karakterer som de indfødte børn - også selvom de ofte er fattige og har forældre uden uddannelse. Det, der virker, er tosproget undervisning - ikke modersmålsundervisning, men undervisning på modersmålet. Programmer, hvor eleverne fra 1. til 5.-6. klasse i halvdelen af fagene undervises på deres modersmål og i den anden halvdel på andetsproget, kan bryde den skræmmende kurve. Det viser tal, som statistikeren Wayne P. Thomas og sprogforskeren Virginia P. Collier præsenterede i sidste uge. De har foretaget den mest omfattende forskning på verdensplan nogensinde i effekten af undervisningsprogrammer for tosprogede børn.

Succes i Texas

I millionbyen Houston, Texas, som har en meget stor tosproget befolkning, et lavt uddannelsesniveau og massive sociale problemer, har man lagt undervisningen om efter Thomas' og Colliers anbefalinger.

'I dag ligger Houston fagligt på landsgennemsnittet - så vidt jeg ved, er det den eneste storby i USA, der er oppe på det niveau', fortæller Wayne Thomas.

I USA har man via lovgivning indført en skala, der gør det muligt at sammenligne elevers standardiserede testresultater på tværs af fag, stater og testtyper. Testresultaterne danner normalt en fin kurve, der er højest på midten af skalaen. Men skiller man de tosprogede børn ud fra de indfødte étsprogede, dannes der to kurver. De viser, at kun de allerbedste af de tosprogede er lige så dygtige som de dårligste af de engelsktalende.

De to forskere har ikke fundet skoledistrikter i USA, hvor statistikken ikke så sådan ud, og de er overbeviste om, at man ville kunne finde det samme billede i Danmark.

Venter ikke på de tosprogede

Skolesystemet er indrettet sådan, at et barn, der ligger til et 8-tal i 8. klasse og følger undervisningen, bliver liggende på 8-tal i 9. klasse - barnet har lært ét års undervisning på ét år: 'De amerikanske børn venter ikke på de tosprogede, som derfor må lære mere end et års faglig udvikling om året, hvis de skal indhente det, de mangler', siger Thomas Wayne. I USA har alle børn retskrav på meningsfyldt undervisning, hvilket normalt tolkes sådan, at tosprogede børn skal have særlig støtte. De fleste steder sker det ved, at man tager dem ud i nogle timer om dagen eller ugen til intensiv engelsk som andetsprog i det eller de første år, de går i skole i USA. Derefter indgår de i den almindelige undervisning på lige fod. Problemet er bare, at det kræver en længerevarende indsats.

Dybt chokerede

'Vores undersøgelser viser, at det tager fire til syv år at komme på alderssvarende fagligt niveau, hvis man har fået en kvalificeret skolegang på modersmålet, og syv til ti år uden enten skolegang i oprindelseslandet eller fagrettet undervisning på modersmålet i det nye land'.

Det, de to forskere igen og igen har chokeret amerikanske skolevæsener med, er kurver over det hul, der er mellem de tosprogedes og de etsprogedes testresultater på tværs af fagene. Uanset hvilket støtteprogram man giver dem, begynder de med at indhente efterslæbet til etsprogede klassekammerater de første år. Men på mellemtrinnet viser forskellene sig pludselig. De børn, der ikke længere får særlig sprogstøtte, udvikler sig så lidt rent fagligt, at de bliver liggende på det lave niveau, og når de nærmer sig high school, rasler de helt ned på det bundniveau, hvor de startede. De to forskere har sammenlignet forskellige programmers effekt på elevernes testresultater over tid. Med egentlig tosproget undervisning har indvandrerbørnene indhentet efterslæbet omkring 8. klasse. Og ét program er så godt, at det gennemsnitligt set bringer både indvandrerbørn og amerikanske børn op i eliten. Det er det såkaldte tovejs-tosprogsprogram, hvor en gruppe indfødte amerikanske børn og en gruppe spansktalende får tosproget undervisning sammen - resultatet er en flok børn, der i både spansk, engelsk, matematik, naturfag og så videre scorer højere testresultater end gennemsnittet.

'Nøglen til succes i skolesystemet er undervisning på modersmålet', konkluderer de to forskere.

Bryder den sociale arv

Indvendingen på Danmarks Pædagogiske Universitets konference

forleden lød - for eksempel fra Københavns uddannelsesborgmester

Per Bregengaard - at den sociale arv må være altafgørende:

'Ja, selvfølgelig betyder socialøkonomisk status noget for de faglige præstationer. Men ikke sådan, som I tror', svarede Wayne Thomas. I de to forskeres datamateriale kan den sociale arvs betydning for testresultaterne opgøres til 18 procent, men i det gode, effektive, tosprogede undervisningsprogram reduceres betydningen af social arv.

kara

Resume af den nyeste rapport fra Wayne og Thomas findes her :

www.crede.ucsc.edu/research/llaa/1.1es.html

Hele rapporten kan downloades her:

http://www.crede.ucsc.edu/research/llaa/1.1_final.html